Uge 04 2022 … første optagelser til ny serie, i hus

Det smukke vejr og det magiske farvespil – som coverfotoet, taget på Paludan Møllers vej, viser – var lige præcis dagen efter at vi var på optagelser på Gjøl – hvor vejret tilgengæld var gråt og vådt – så vi skal afsted igen for at lave alle udendørsoptagelser – det var simpelthen for vådt, og for meget vind til at vi kunne lave Walk’nTalk ude – ligesom det var umuligt at sætte drone – men heldigvis kom alle indendørs optagelser flot i hus og vi er godt begyndt på den nye serie.

Vi forsøger så igen i denne uge og krydser fingre for at vejret er lidt mere med os denne gang. Og ellers byder ugen – vi går ind i – på flere møder – forskellige steder rundt i Jylland – men også onlinemøder. Det er jo bestemt en rationel og tidsbesparende mødeform – og ikke mindst – uden corona-smitte-risiko.

TV-ugen – uge 4:

Foto-uge-bogen:

LØRDAG – en tur til Skørping – for at overvære Jakob spille fodboldkamp – de vandt 4:3

SØNDAG – skulle vi have været til Floras 1års fødselsdag – men hele familien havde lagt sig ned med Corona – inkl. fødselsdagsbarnet – så desværre blev det aflyst.

Det betød en tur i biografen “Øst for Paradis”, hvor vi så NOMADELAND

En film, som handler om kvinden Fern, en kvinde som efter det økonomiske kollaps i en lille by ude på landet i Nevada, pakker sin bil og kører af sted for, som en moderne nomade, at opleve livet uden for det konventionelle samfund. I filmen møder vi virkelighedens nomader, Linda May, Swankie og Bob Wells, som bliver Ferns mentorer og venner under hendes udforskning af det vidtstrakte landskab i det vestlige USA. Nomadland blev den helt store vinder til Oscars 2021, hvor filmen hjemtog statuetter for både Bedste kvindelige hovedrolle, Bedste instruktør og den prestigefylde Bedste film.

Hold nu da op – igen en film af den slags, hvor man sidder tavs og eftertænksom tilbage.

Kan kun sige: GÅ IND OG SE DEN!

Og ellers bød ugen på flere mindre gåture 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.