Uge 06 2022 … Frihed til selv at vælge

… det var det vi fik i denne uge

… friheden til selv at vælge om vi vil tage mundbind på, på indkøb, i offentlige transportmidler, i det offentlige rum – eller ikke. De fleste af os har nydt at kunne blive fri, men flere af os vælger alligevel at beholde det på – ihverfald lidt endnu – det virkede jo efter hensigten – så hvorfor ikke fortsætte? Men heldigvis er det helt vores eget valg.

Den forgangne uge var en uge med en forfærdelig masse skrivebordsarbejde + et par researchmøder ude af huset i hhv Kolding og Nyborg – ligesom ugen vi er påbegyndt også byder på møder – og research i det Vestjyske. Det er en ret lang proces at lave alt forarbejdet til flere udsendelserækker – ja jeg har faktisk gang i hele 3 – på hver hhv. 6 – 6 og 4 programmer. Det er lidt vildt men også mega spændende at sætte gang i noget nyt – men – at få det hele i ’kassen’ og klippe det sammen til en spændende historie – det er nu det rykker – og ikke mindst at kunne sætte ✔️ – efter udført arbejde.

Ugens coverbillede er fra gåturen søndag – hvor der var en blanding af høj sol, blå himmel, støvregn, meget regn, slud og hagl – det kan da ikke være mere varieret – og når bare man har en påklædning på, der hedder lag på lag – så keder man sig ikke 😉

Ugens tv-oversigt:

Foto-uge-bogen:

Jeg er så heldig at jeg bliver kørt på job om morgenen, og vælger så at gå de første km af hjemturen, simpelthen for at få lidt km/skridt på kontoen – ja for slet ikke at nævne det – at få kroppen i bevægelse – efter at have siddet bag en skærm hele dagen – for – godt nok er mit kontor på første sal og kaffen skal hentes i stueetagen – men det bliver alligevel ikke rigtigt til noget – mange dage er det kun omkring 1000 skridt i løbet af en hel arbejsdag. Tænker nogen gange på hvad andre mon gør – altså for at bevæge sig i løbet af en dag – for at nå de anbefalede 10.000 skridt ? Så det gør godt – på rigtig mange måder – at gå de første km hjem – uanset vejr og vind. Og ja – 206 km blev det til i Januar – det er jeg ret godt tilfreds med.

Hver gang er det forskellige ruter – ofte totalt ukendte – og på den måde får jeg også noget nyt med mig – fra vores fantastiske by. F.eks. gik turen tirsdag – gennem Nordre Kirkegaard på Trøjborg – en smuk højtbeliggende kirkegård – der blev taget i brug i 1876 (læste jeg senere på Google). Her ligger en del kunstnere, bl.a. Maria Struzik-Krull (1951-2005). Hun ønskede en engel på sin grav, så naturligvis skabte hendes mand, kunstneren Hans Krull, en engel.

Onsdag aften et cafemøde – med Evy, en ’gammel’ venindepå Piccolo i Risskov – et vidunderligt sted med herlige Italienske retter – et par timer fri – til bare at hygge og snakke om alt mellem himmel og jord – ægte tøsesnak 🙂

Ugen sluttede med et skøn besøg af vores barnebarn, Aija på 7 – hun er ekspert i et tegne kjoler – og i denne weekend – skulle vi så prøve at realisere én af hendes drømme – det lykkes vist nogenlunde – kan man se på billedet nedenfor – af den stolte designer. En rigtig god oplevelse – for os begge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.