Uge 15 2022 … Gå for BørneTelefonen

På optagelser i København …

Ugen startede med en optagelsesdag i KBH – og mere præcis ved Børns Vilkår/Børnetelefonen. Det blev på mange måder en rørende dag – en dag hvor 8 meget engagerede medarbejdere – og frivillige – som virkelig brænder for at gøre en forskel – fortæller om hvilke historier de hver dag hører på BørneTelefonen. “Der er hver dag børn i Danmark – der står alene – i situationer – som ikke er for børn” siger BørneTelefonen selv og dette citats ordlydende er en skræmmende virkelighed, en virkelighed som jeg fik øjnene op for – gennem de mange interviews. Årsagerne er mange og i interviewene kommer vi ind på nogen af dem …

Mistrivsel, mobning og ensomhed …

Vi kommer bl.a. omkring emner som Digital Svigt – Skolesvigt – Psykisk Mistrivsel – Omsorgssvigt – og – der kommer eksempler på Cases – der – for mig – er så rystende at høre – at det gør ondt – ja jeg tog mig selv i at en tåre bare trillede. Kunne ikke andet end tænke “Hvad er det dog for et “Lykkeligt velfærdssamfund” vi lever i?

Gå for BørneTelefonen …

Optagelserne er de første af mange optagelser. Vi skal nemlig også følge 4-5 grupper – som er gået sammen om – at “Gå for BørneTelefonen – et vandreprojekt som har det formål, at – dels komme i bedre form, dels træne op til at kan vandre ca 100 km på Caminoen i Spanien og dels at indsamle midler til Børnetelefonens arbejde – sådan at endnu flere børn og unge – der på en eller måde er svigtet, enten af skolesystemet, det offentlige eller af forældre – kan kontakte BørneTelefonen og få hurtig hjælp – året rundt – døgnet rundt. Det er der desværre ret stort behov for.

Vandregrupperne slutter på Caminoen i Spanien til September – og vi er med 🙂 Men ikke mere om det nu – for det er programmer der først bliver eksponeret til oktober.

Foto-uge-bogen:

Ingen foto …

… eller vandreture i denne uge – desværre – og det betyder at det blev en uge, hvor mine skridt mål – på 70.000 om ugen – røg helt i bund – 20.000 skridt – blev det til. Meeen, de skal nu nok blive indhentet !

For – det er nemlig …

… en uskrevet naturlov – at ikke altid går dagene som man planlægger. Uforudsete ting kan ske – og de sker. Og så er der ikke andet at gøre – end at sige – OK – nu har vi en ny situation – og ja – sådan blev det for mig i den forgangne uge – og heldigvis kan man sige at sådan er hverdagen så uforudsigelig, hvad enten “we like it or not”.

Sååå – med dette korte ‘skriv’ …

… ønsker jeg alle – en – på alle måder – super god uge og ikke mindst en super

god påske 🐣

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.