Uge 18 2022 … Det kan være svært at vælge vej …

En uge – med en dag – en solskinsdag på jobbet – ja dem er der heldigvis mange af – men når solen skinner fra en skyfri himmel på en dag, hvor vi skal have de sidste optagelser til MINK historien i kassen – ja så er det ekstra skønt – og at det så samtidigt var en tidligere minkavler – der har valgt at omlægge noget af jorden til ren natur – i et natursmukt område – ja det får jo det hele til at gå op i en højere enhed.

Judy Glosted – kender I hende? Måske er det Betty Glosted I kender mest – hun er storesøster til Judy. Men Judy er kendt for mange ting – og jeg lærte hende at kende helt tilbage til “Hvidkål” – ja altså tilbage til den tid – tiden før journalistuddannelsen – hvor jeg producerede modetøj til det halve af Europa – i øvrigt også et fedt kapitel i mit liv – men tilbage til Judy – som dengang – sammen med hendes far besøgte mig i mit Showroom – et besøg som af en eller grund blev så morsom og hyggelig, at det skrev sig ind i mindebogen.

Flere år senere – da jeg kom ind i tv-verdenen – kontaktede jeg Judy og overtalte hende til at blive vært på et tv-program på den lokale tv-station – et program som jeg var tilrettelægger på. Hun sagde ja – og det blev kanon godt – hun var skabt til den rolle. År senere lukkede tv-stationen og vores samarbejde, hvor vi efterhånden havde lært hinanden rigtig godt at kende – stoppede. Herefter blev Judy hyret til at være Sprechstallmeister ved Cirkus Benneweis. I dag turnerer hun landet rundt med Fede Finn og Funny Boys.

Hvorfor fortæller jeg så alt det – det er fordi, vi på – dk4 – var på jagt efter kvinder der har været fremme i medierne – til programmet “Hvor er du nu? … programmet, hvor Inger Støjberg er vært – og heldigvis takkede Judy ja, da jeg kontaktede hende. Hun mødte op til optagelserne i mandags – OG – jeg må sige – det var et fantastisk dejligt gensyn. At der efterhånden er gået mange år – siden vi sidst sås – kunne man hverken mærke, høre eller se 😉 Glæd jer til hun kommer på skærmen.

Ikke mere “gamle-dage-skriv” – men nu til denne uges programoversigt – og – ja – jeg ved godt det kører kun på genudsendelser – men til efteråret – så dukker der jo altså mange nye programmer op – med alle de mange optagelser jeg efterhånden har liggende + alle de – som jeg skal optage de kommende 3 dage i Vestjylland – rundt ved Nissum Fjord – så please, hav’ tålmodighed.

OG – Hvilken vej skal man vælge? – det kommer der et lille ‘skriv’ om i “FOTO-UGE-BOGEN” lige efter Programoversigten 🙂

FOTO-UGE-BOGEN – uge 17 2022

Nogen gange er det svært at vælge, hvilken vej man skal gå – når det sker for mig – så tænker jeg – det kunne måske være god idé at stoppe op – kigge mig lidt rundt – kigge lidt ind – mærke efter – men nej – jeg stopper ikke op – for – uden at jeg tænker mere over det, så vælger mine ben vejen/retningen. Og hvis jeg prøver at efterrationalisere – så finder jeg ingen forklaring – ingen bevæggrund til at det skulle være den ene vej – eller den anden. Det kan jeg så faktisk let gå og filosofere lidt over. På denne lille tur i vores lokale skov – i baghaven – får jeg så lidt længere fremme en slags – AHA oplevelse – vejen – mine ben valgte – ligger fuldstændig fri og åben foran mig – forhindringerne på vejen er savet fri. Hmmm – stof til eftertanke.

Uge 17 var en uge der startede med fødselsdagsfejring – og sluttede med endnu en. Den første var min datters – en fødselsdag i haven – en solbeskinnet aften – en aften med ren hygge og afslapning og dejlig sommerlig menu. Den anden – fødselsdag – var en rund en af slagsen – en – som ikke alle er forundt – og en af de runde, som vi kender fra Nytårsaften – nemlig en 90 års fødselsdag – min mors store runde dag. På nær et enkelt barnebarn – som måtte på job – så var hele familien samlet (44 i alt) – på et weekendophold på Pejsegården i Brædstrup. Simpelthen en kanon god oplevelse – med de mest fantasifulde taler fra mine søskende og ikke mindst – at se alle de mange guldklumper – som er det mor kalder alle børnebørn og oldebørn – underholde – til den helt store GULD medalje – en underholdning, hvor vores mor dog påstod at hun ikke fik ret meget at se “Der var ligesom et slør af noget vand foran øjnene – mere eller mindre hele tiden” siger hun – nærmest helt opløst af tårer.

På hjemturen fra Brædstrup – var det nærliggende at køre en tur forbi “Den genfundne Bro” – En så intens stor dag/aften/morgen – skulle ligesom falde stille på plads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.