Uge 23 2022 … Ugens interessante overskrift

»Evigt liv er ikke længere en illusion«

… skriver Jyllandsposten – og det er da en helt vild syret tanke. De fleste af os vil nok gerne blive gammel – altså hvis helbred osv tillader det – og i dag – og endnu mere i fremtiden – er det ikke ualmindeligt at blive over 100 år. Selv har jeg en moster der døde 1 måned før hun blev 103 – og min absolut friske 90-årige mor er godt på vej – men om man ville ønske at leve evigt? – ja det er et spørgsmålet. Det er også et spørgsmål som giver stof til eftertanke – for – set gennem min optik – kunne det være vanvittigt morsomt at følge vor samtids voldsomme teknologiske udvikling – og se hvordan vi alle langsomt bliver mere og mere robotiserede – styret af “Big Brother” – sådan som George Orwell – allerede i 1948 skrev i den dystopiske roman “1984”. For udover at det evige liv må være noget med at være foreviget i film, i bøger eller være blevet opført som en statue, fået et gadenavn opkaldt efter sig – ja så må det være det, det evige liv også handler om – altså det at vi nærmer os et robotliv. JP skriver nemlig videre:

“Din krop i kød og blod vil længe være borte, men du vil stadig være her. Dit ansigts konturer og din velkendte stemme vil bestå, og du vil kunne fortælle om dit liv og svare på spørgsmål, som var du stadig i din fysiske form. Det vil være dig, men alligevel ikke. Det vil være en digital kopi af alt det, du var. Et digitalt menneske med kunstig intelligens, som dine tipoldebørn vil kunne lære at kende på deres smartphones, hvis altså du ikke er blevet slukket for til den tid.” (læs artiklen i JP)

… og det er netop pointen – “hvis altså du ikke er blevet slukket for til den tid.” For heldigvis har vi det valg i dag – og det bliver vi forhåbentligt ved med at have – og også vores tip-tip-tip-oldebørn – altså det at kunne slukke. MEN – når jeg kigger i statistikker over vores forbrug af tid på mobilen – så er det voldsomt stigene – og det gælder alle aldersgrupper, ikke kun unge, men også 70+ Så der altså er ikke meget der tyder på at vi er gode til at slukke.

Og meget apropos, i det tv-program jeg klipper for tiden – er vi på besøg på VW & RETRO museum. Og her fortæller Sussi at en 14-årig skoleelev kom forbi udstillingen med mobiltelefoner – hun ser at drengen keder sig – så hun foreslår ham en leg. Han skal fortælle hvad det er hans mobiltelefon kan – og hun vil så skrive en gul lap, for hver ting han nævner, en lap med en beskrivelse af hvordan hun i sin barndom – uden mobiltelefon – klarede det, som hans mobil kan i dag – f.eks. stod der Lademands Leksikon – når Mr. Google blev nævnt osv osv. og de gule lapper kom næsten til at fylde et helt bord. “Hold da op du må have haft en sjov barndom” siger han. Til sidst spørger den 14-årige Sussi – om hun kunne blive væk som barn – “Ja da ” svarer Sussi – “Kan du ikke det?” “Nej” siger han – “min mor tracker mig”
Og nu hastigt videre til en helt anden overskrift:

Regn, regn og atter regn

Når jeg – står inde i tørvejr – kigger ud på regnen – en regnbyge der er tæt på at være et skybrud – ihvertfald er den så voldsom, at “haven er ved at gå over sine bredder” – de næsten indtørrede trædebregner drukner nu i vand – for lidt og for meget – ja – hvornår er vi tilfredse? Står også og tænker på at det nu alligevel er godt vi bor i lille Danmark – Vel er det voldsom regn – og vel synes det at være blevet mere ekstrem end vi husker – men alligevel er det ikke som andre steder på kloden: Politikken skrev mandag:

Mindst 79 døde efter skybrud i Brasilien

»Tæt på 4.000 mennesker har mistet deres hjem i oversvømmelser i det nordøstlige Brasilien, og mindst 79 har mistet livet. Skybruddet er den seneste i en række af dødbringende jordskred og oversvømmelser, der er forårsaget af ekstremt vejr i Brasilien. Myndighederne advarer om, at regnen ifølge vejrudsigterne fortsætter mandag« skrev Politikken.

Lidt fra klippearbejdet:

foto-uge-bogen:

Morgenkaffen med en giraf – tilfældigheder ja – men at giraffen dukkede op den 31 maj – dagen hvor Polle – for præcist 20 år siden – brutalt blev taget fra min søster og ja – fra hele familien – sætter da tankerne i sving. Polle arbejdede i Tanzania ved firmaet Twiga Cemet – Twiga betyder Giraf. Der ER altså mere mellem … osv osv

… og at disse smukke, sarte og papirstynde valmuer – dukker op hvor end de har tænkt sig at gøre det – det er da så vidunderligt og livsbekræftende

… sluttelig en herlig pinse med besøg ved Verners 86års fødselsdag og en pinsesøndag i den skønneste have i Harlev – en have, der er kreativt indrettet, frodig, grøn, fyldt med blomster og så er der – ikke mindst – intet mindre end verdens skønneste legehus – et DIY legehus bygget af min datter “all alone” ❤️ og Aija elsker det ❤️

… en enkelt vandretur er det også blevet til i denne uge – og hold da op hvor har jeg savnet det 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.