Uge 25 2022 … Ugens højdepunkt

… det var ikke det – at det første program – ud af 2 – fra Vestjylland »Til fods i naturen og kulturen … omkring Nissum Fjord« er færdigklippet, afleveret og er klar til premiere allerede onsdag den 29. juni kl 21:05 – og hvor de første par minutter kan ses her:

men …

et kæmpe højdepunkt var mandag den 20.6.2022 – fordi altså …

kære alle – tænker at det er godt – at hele dagen, hvor jeg har gennemlæst alle lykønskninger – ikke var live streaming – for så ville det være blevet afsløret hvor bevæget jeg er – over alle de mange – ja de helt vildt mange – gode ønsker jeg har modtaget på min fødselsdag. Det er på FB – det er via SMS – Messenger – Mail – blomsterbud, gaver og ikke mindst de mange kærlige fysiske krammere. Jeg er så bevæget og taknemlig over den store opmærksomhed og kærlighed jeg modtager af familie og venner, af naboer og kolleger – af ❤️ TAK.

Min dag blev fejret med det bedste man kan forestille sig, nemlig at to af vores guldmuser blev studenter – det er da stort – I er så seje Milla og Benedicte – stort TILLYKKE til jer begge endnu en gang.

Og da det skulle fejres i hver sin ende af landet måtte vi dele os – så jeg kørte med Rikke og Aija til Thy, hvor Vivi havde allieret sig med Mie Buus, Naturmad Thy, som tog os med på en sanketur langs Vejlerne – for derefter at sidde i første parket til Limfjorden – i bragende sol og 25 graders varme – og nyde den meste udsøgte frokost – ren Natur Gastronomi. En magisk dag – en dag – helt i Millas og mormors ånd – TAK ❤️

Og jeg må sige, som Paul McCartney siger: »Jeg er kun et menneske!« for det er jeg også, med alt hvad det indebærer og hvor er det fedt at være det og at være her blandt så utrolig mange dejlige mennesker. Sender kærlighed til alle ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.