Uge 41 … For langt fra Borgen til virkeligheden?

… et spørgsmål man igen og igen kan stille sig selv – men først en tur til Fanø

Fanø, o Fanø, ø hvor du er skøn,
hvid er din strandbred, din bølge så grøn.
Hjemstavn, o hjemstavn, ja, sikkert jeg tror,
du er den fagreste plet på vor jord.

… sidste vers i en sang skrevet i Sønderho, på Fanø –
til vaudeville stykket “Slægtningerne” af forfatter Henriette Nielsen (1815-1909)

Henriette Nielsen var ikke født på Fanø, men i Thorupstrand ved Jammerbugten – og alligevel har hun skrevet det, som var det hendes hjemstavn – og – for mig fortæller det bl.a., at har man først forelsket sig i Fanø – så har man det for altid.

Jeg har netop været hjemme på øen for at mødes med min gamle Realklasse – et gensyn som er guld værd – et gensyn hvor vi ikke er en dag ældre end dag dag, vi forlod skolen – kun det hylster vi er pakket ind i er blevet lidt ældre.

OG måske er det denne spolen tilbage til min barndoms ø – og de oplevelser, de minder om livet derude i det alleryderste af Danmark, der gør at jeg reagerer når jeg læser en artikel om de Radikale Venstre der tager på VALG turné på Lolland. Et af deres mål – med at komme helt ud og rundt på Lolland var – at de ville have Lollænderne til at slukke for gasfyret. Nu var det bare liiiige sådan at der er INGEN på Lolland, der har et gasfyr. Manglende research? – eller – Alt for langt fra Christiansborg til virkeligheden? – ja det er et spørgsmål man stiller sig selv igen og igen.

… og det er spørgsmål – sammen med de mange mange andre spørgsmål – der presser sig på i denne valgkamp. Lige nu og indtil videre er jeg meget frustreret – fordi de – for mig – tilfredsstillende svar – som jeg kan bruge til at vurdere, hvor jeg skal sætte mit X – finder jeg ved forskellige partier – og jeg må jo altså kun sætte ét X – så i denne valgkamp – bliver det personen jeg stemmer på – ikke en farve.

2 x Ole – som også er 2 af klassekameraterne fra Realen på Fanø – årgang 1969

1 tanke om “Uge 41 … For langt fra Borgen til virkeligheden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *