Uge 43 … ››Det handler om personligheder‹‹

“Det handler om personligheder” blev der udtalt i forbindelse med svigt i ældreplejen – mere om det – men først lidt om vejret;)

… for det var dog helt formidabelt vejr – denne uge/weekend – hvor solen trængte gennem lidt dis – og det var totalt vindstille ikke et strå rørte på sig. OG – det er lige præcist i sådant et vejr – i den stilhed som opstår når der ikke er vind – og med den duft af naturen, som forstærkes når varmen fra jorden trækker op mod den lidt køligere luft – at jeg kunne vandre til verdens ende – eller bare på den 1013 km vandretur på South West Coast Path – Sydvestengland – en af mine vandredrømmeture som må realiseres. Og det skyldes ikke mindst efter at have læst bogen: Saltstien – skrevet af Raynor Winn – læs den – og måske du vil med? 😉

Men til den artikel i JP der fangede min opmærksomhed: »Brodne kar« og dårlig ledelse er skyld i svigt af ældre. En artikel i forbindelse med TV2 dokumentaren om plejehjemmet Nørremarken – hvor pædagog Anne Andreassen – bl.a. får stillet flg. spørgsmål:

Hvorfor tror du, at der er en rå kultur. Er der for få ansatte, er de mangelfuldt uddannede, er der for dårlige arbejdsforhold?

»Næ, det er ikke sådan, jeg ser det. Det handler om personligheder. De værste, hvis man kan sige det sådan, er de uddannede. Det er faktisk de ufaglærte, som næsten er de bedste eller mest omsorgsfulde.«

Er du enig med ældreministeren, der bl.a. er ude at sige, at de forkerte mennesker er blevet ansat?

»Ja, det er det. Der skulle i hvert fald have været taget hånd om problemet for lang tid siden.«

Jeg studser specielt over udtalelsen ››De værste – er de uddannede‹‹ Jeg undrer mig! – og den vil jeg lade stå der …

… men at det handler om personligheder – det vil jeg gerne tro – ligesom det handler om personlighed – i alle andre sider af livet. OG jeg tror – og håber – på at vi alle lander – er landet – på den rigtige hylde – den hylde, hvor vi trives, og som følge deraf – har såvel hjerte som hænder og hoved med på job – med i livet – og derved kan undgå svigt af ældre – svigt i sundhedssystemet – svigt i skolen – svigt i psykiatrien – ja svigt i det hele taget – i sidste ende svigter man jo bare sig selv.

OG – så handler det – i dag – vel også i høj grad meget mere om personligheder – end farve – når vi taler det kommende valg – det gør det ihvertfald for mig.

FOTO-UGE-BOGEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *