Uge 47 … Et vinterhvidt vidunderland

… ja – det må man da sige vi stod op til i dag – og smukt er det, det må jeg indrømme – selvom jeg helt ærligt er mere til sol og sommer – og heldigvis genoplever jeg da også masser af sol og sommer, nu hvor jeg klipper den sidste af i alt 6 Gå for BørneTelefonen programmer – og hvoraf de sidste 2 er optaget på Caminoen i Spanien.

Det første af de 6 programmer – har netop haft PREMIERE i aften kl. 18.50 – men genudsendes allerede:

  • tirsdag den 22. novemmber kl. 15.00
  • Fredag den 25. november kl. 18.00
  • Lørdag den 26. november kl. 22.35
  • Søndag den 27. november kl. 21.55 

Gå for BørneTelefonen 

… en vandrende indsamling, for et bedre børne- og ungeliv.

I mere end 1.000 år har pilgrimme vandret gennem det nordlige Spanien til byen Santiago de Compostela, til katedralen, hvor man formoder, at apostlen Jacobs jordiske rester ligger. Oprindeligt vandrede man af religiøse grunde – men i dag er der mange flere grunde til det at vandre på Caminoen. I denne programrække møder vi omkring 100 danskere fra hele landet – der i starten af året engagerede sig i et nyt indsamlingsevent “Gå for BørneTelefonen” – et event som netop slutter med 5 dages vandring – på Caminoen i Nordspanien. 

OG – der samles ind – fordi trivslen blandt børn og unge – ikke står godt til i Danmark – og det er noget som BørneTelefonen kender alt for godt til. Alene sidste år, havde de frivillige rådgivere over 55.000 samtaler med børn og unge. 

Vi har besøgt børnetelefonen, hvor vi skal høre om Omsorgssvigt – Skolesvigt – Digitalsvigt og Psykisk mistrivsel, nogen af de områder, hvor vi som forældre og som samfund svigter.

Vi følger også vandreholdene rundt om i landet og undervejs får vi en snak om det at vandre og om det at vandre for et formål – og – sidst men ikke mindst, så afslører vi – når vi i sidste afsnit slutter på Caminoen i Spanien – det totale indsamlede beløb til projektet “Gå for BørneTelefonen”

Se de første 5 minutter af første program (1:6) – som har PREMIERE mandag den 21. november kl 18.50

FOTO-UGE-BOGEN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *