Du vil modtage en mail om ugen – og er dermed med til at minimere berøringsangsten – den som vi er mange der kender, når vi hører om en der har fået diagnosen, “Uhelbredelig kræft”.
Ps. Du kan til enhver tid afmelde dig

Jeg fik beskeden den 12. september 2023 – men lever videre – jobber videre – hver eneste dag – nu bare med den viden om at min tid på denne jord – sandsynligvis er kortere end den måske ellers kunne have været.
Mine børn, min familie, mine venner, mine naboer og mine kolleger – ja alle jeg kender – er alle med til at hverdagen leves – så almindelig som mulig. Sygdommen bliver ikke fortrængt – det skal kalenderen med de mange aftaler på Skejby nok sørge for, hvad enten det er kemoterapi, blodprøver, scanninger og samtaler eller akut indlæggelser pga feber eller andet – men derindimellem er der almindelige hverdage – og – dem er der heldigvis flest af. For mig er det vigtigt, at de dage er så almindelige og så gode og så positive som overhovedet muligt – alt andet ville være spild af god tid.
Det vil glæde mig hvis du vil følge med – og måske kan bruge noget af det – hvis du eller en af dine rammes – når jeg gennem dette ugentlige indlæg – sætter ord på mine ups and downs.
På forhånd TAK 🙏