Siden han var ganske lille, har han vidst, hvad han ville – når alle andre børn ville være brandmænd, politimænd eller lignende, så ville han gå musikkens vej – men det var ikke nok, han ville skabe sin helt egen sound. Derfor har nøgleordet for Klaus været frihed – frihed til at gå egne veje – gerne mod strømmen – frihed til selv at vælge – til at lave egne fortolkninger af klassiske værker og til at komponere og udgive egen musik.
Vi møder Klaus Schønning i privat villaen lidt nord for København. Her lever han og hustruen Trine på 28. år – her er deres 3 sønner vokset op – her har han sit hjemmestudie – og her har han komponeret, arrangeret og indspillet utallige stykker instrumental musik – musik der er et unikt miks mellem den elektroniske lyd og mange forskellige akustiske instrumenter.
Klaus har et mål med musikken – den skal være tilgængelig, og den skal have et universelt udtryk, altså kunne forstås af alle, overalt og til enhver tid.
Efter udgivelsen af sin første LP i 1979 – blev han af musikanmeldere sammenlignet med Jean Michel Jarre – men det genkender han ikke – han er helt sin egen.
Sendetider på tv-kanalen dk4:
- PREMIERE:
- Mandag den 25. januar 2021 kl. 19:00
- GENUDSENDELSE:
- Onsdag den 27. januar 2021 kl 21:05
- Fredag den 29. januar 2021 kl 01:15
- søndag den 78. februar 2021 kl. 23.20
- onsdag den 10. februar 2021 kl. 16:30
- lørdag den 13. februar 2021 kl. 13:00
- tirsdag den 16. februar 2021 kl. 22.40
- fredag den 19. februar 2021 kl. 18.55
- mandag den 22 februar 2021 kl 00.05
- torsdag den 11. marts 2021 kl. 21.30
Se foto fra optagelsesdagen:














Klaus skriver:
Fra: Klaus Schønning <kschoenning@hotmail.com>
Dato: tirsdag, 26. januar 2021 kl. 08.30
Til: Lissie Marie Trust <lissie@dk4.dk>
Emne: Sv: Fra Klaus
Kære Lissie.
Endnu en gang tak for portrætudsendelsen. Lige så snart udsendelsen var slut ringede telefonen og mails og sms`er tikkede ind, og samtlige (og det var virkelig mange) udtrykte en stor begejstring for udsendelsen.
Mange nævnte også selve den måde dine programmer er sat sammen på har. Du rammer en form, som mange savner og kan lide, det er nærmest som vand i ørkenen. Det er seriøse udsendelser i en positiv tone, – programmer der både er oplysende og inspirerende. Jeg ser frem til genudsendelsen i morgen, hvor der sikkert kommer endnu flere positive tilbagemeldinger.
Mange hilsener fra Klaus.