Kenneth Collins – stiller følgende relevante spørgsmål:
Hvorfor har du egentlig så travlt?
Vi kender det alle sammen, vi løber afsted for at nå det hele.
Vi jagter konstant at blive bedre og dygtigere.
Vi opnår et mål og sigter efter et nyt.
Vi ender i en hamsterhjul.
Hvornår stopper du op og nyder alt det du allerede har opnået?
… og han er – om nogen – manden der ved, hvad det vil sige at have for travlt og ikke lytte til de mange signaler som kroppen sender os. Kroppen prøver rent faktisk at fortælle os – at nu er det nok’ – vi skal bare mærke efter og lytte.
Kenneth lærte det selv på den barske måde. Som, for så mange andre – så kørte det bare derudad for Kenneth – men for godt 20 år siden blev han tvunget til at stoppe op – han fik nyresvigt og måtte derfor i dialyse hver anden dag. Det betød at han begyndte at tænke over sit liv – et liv som det meste af tiden foregik i overhalingsbanen.
Han var heldig, efter 2 år fik han en ny nyre. Han lagde sit liv om – og i dag har han tid til familien – og så har han skiftet lønmodtager jobbet ud med egne klinikker, hvor han hjælper en masse mennesker med at lære at lytte til kroppen. Vi møder ham på klinikken i Risskov – og her fortæller han sin historie
PREMIERE:
- Tirsdag den 18. april 2023 kl. 22.30
GENUDSENDELSE:
- Mandag den 24. april kl 18.00
Foto fra optagelsesdagen

