Thy … et stykke Danmark
… ikke vandkantsdanmark – ikke udkantsdanmark,
men udkanten – altså kanten ud til verden
-
Trædesten … i vildmarken i Thy
På toppen af Hanstholm - ligger Hanstholm fyr - med omkringliggende bygninger, som den tidligere fyrmesterbolig og et bådshus. Bådshuset var et hus der blev bygget til at huse den sidste skibningsbåd - altså den båd man brugte til at sejle ud til de sandskuder, der lå for anker dengang med drev skudehandel. Men nu er båden flyttet ud og det gamle bådshus har gennemgået en forvandling. I dag er det den 3. Trædesten - en platform - i Nationalpark Thy - der rummer er et besøgssted - et sted hvor man i bogstaveligste forstand, må sidde oven på udstillingen - nyde sin madpakke og suge viden til sig om vildtreservatet i det nordlige Thy. Vi var med på åbningsdagen og møder nogle af de folk der har arbejdet på projektet - og de fortæller om de tanker de ligger bag og om naturen i vildmarken i Thy
-
Vildmarken i Thy (1:4)
I det første program – går turen fra Agger Tange til Lodbjerg Fyr. Vi møder Anna som bl.a. fortæller om de forsvundne landsbyer, om høfdebyggeriet – dyre og fuglelivet og om Flade sø. Vi møder Konrad, der som fisker kæmpede de første 7 år med søsyge – Grete der fortæller om “De Sorte Huse” og vi kommer forbi Lodbjerg Kirke, en kirke “som er fordærvet af sand” skulle præsten have sagt i 1555. Vi får historien om Lodbjerg Fyr og om det liv man levede her.
-
Vildmarken i Thy (2:4)
Vi startede vores vandretur på sydspidsen af Agger Tange – har hørt om stormfloden der brød igennem til Limfjorden i 1862 – om de 6 landsbyer der ligger begravet i Vesterhavet – om høfdebyggeriet – om Agger by, Flade sø og vi fik historien om Lodbjerg Fyr. Turen hertil har været på stier hvor undergrunden har været sand, sand og sand – men nu bevæger vi os op på et gammelt istidslandskab. Vi kommer forbi resterne af en gravhøj fra bronzestenalderen – og videre ud til klitterne, klitter hvor de mange synlige jordlag nærmest er en historiebog. Vi skal høre om nybyggerne i Lyngby og på vejen videre til Stenbjerg Landingsplads kommer vi forbi Käte Lassens hus – en tysk kunstner som cyklede hertil i 1900 tallet. Vorupøre – et fiskerleje som i dag er et af de få steder i landet hvor man stadig kan opleve kystfiskeri og her får vi historien om “Per-nittengryn”. Næste stop er Bøgsted Rende og Thagaards Plantage – en plantage hvor rødderne går tilbage til 1817.
-
Vildmarken i Thy (3:4)
i 3. del – på vandreturen fra Agger Tange i sydThy til Hanstholm i nord – går vi fra Thagaard Plantage til Vangså – den sidste by i Danmark der fik elektricitet – og videre til Klitmøller. Og Klitmøller – som kan betegnes som hovedstaden for Cold Hawaii – er en by der faktisk er genopstået 3 gange – det får vi historien om – ligesom vi naturligvis skal høre om surfer eventyret – et eventyr der har bevirket at der er etableret en skole – HF-Cold Hawaii – en skole, hvor eleverne kommer fra hele landet og hvor mange efter endt uddannelse bliver i området, ikke bare for at surfe, men for at leve sit liv her. Vi får også historien om fiskeri eventyret – og om den store ulykke der ramte Klitmøller under 2. verdenskrig – en ulykke der gjorde 11 kvinder til enker og 24 børn faderløse. Det er også fra Klitmøller at den store skude sejlads til Norge foregik
-
Vildmarken i Thy (4:4)
– i 4. og sidste del vandrer vi fra Klitmøller til Hanstholm – en tur som kan vandres på stranden hele vejen – men vi vælger at gå ind i landet. Ind til Hanstholm Vildtreservat, Danmarks største klithede, med søer, flade sletter og vældige klitformationer – lige så langt øjet rækker. Vi kommer gennem Vilsbøl Klitplantage – og forbi 2 store fladvandede karstsøer – nemlig Vandet sø og Nors sø – og vi får historien om hvordan de er opstået. Vi ‘klatrer’ op på det højeste bjerg (56m) Isbjerget – et højdepunkt der er et resultat af landhævningen efter istiden og vi kommer til Hanstholm, forbi Kystbatteriet “Hanstholm l” Danmarks bedst bevaret bunkerstillinger med omkring 50 betonanlæg. Vi slutter på toppen af Hanstholm, hvor vi ved Hanstholm Fyr, får historien om “Drømmen om en havn”
-
Vildmarken i Thy …
Se med på tv-kanalen dk4 - de næste 4 onsdage fra den 16. juni - når vi sender “Til fods i naturen … Vildmarken i Thy” - hvor vi vandrer fra Agger i Sydthy til Hanstholm i nord og på turen møder en række lokale folk der gerne fortæller om Thy - som det så ud engang og som det er i dag. Vores idé med denne vandretur er ikke alene at få tanket motions kontoen op og få frisk luft i lungerne, men også at se og høre historier om og fra Thy - og det er såvel de gode underfundige lokale historier, som beskrivelsen af hvordan istiden har formet egnen - om hvordan naturen klarer sig i et område, hvor undergrunden er sand og kalk og også om hvordan 2. verdenskrig har sat sine spor, spor som vi finder mange af - bl.a. på strækningen fra Klitmøller til Hanstholm. Det er et område som mange med stolthed kalder “Havkantsdanmark” - det er nemlig havet - der gennem tiden har været den vigtigste levevej for de fleste - først var der skudehandel mellem Danmark og Norge - senere blev det afløst af Fiskerierhvervet og i dag er det Surfere der mere eller mindre lever af havet.
-
Meget mere Thy … Thy Whisky
På slægtsgården Gyrup – med Nationalpark Thy som nabo – er der blevet drevet landbrug i omkring 300 år. Og det er – vel og mærket – landbrug på den helt traditionelle måde – hvor der pløjes og harves – der såes og høstes og køerne malkes – og sådan er det stadig – meeen i 2010 får Nicolaj – som er 7. generation på gården – en idé. Hvorfor ikke producere whisky af det korn der dyrkes? Som tænkt så gjort – og han overrasker resten af familien med resultatet – ja endda så meget at 2 døtre der er godt i gang med deres eget liv – langt væk fra Thy – fatter en interesse. Sammen med deres 2 mænd – som begge er født øst for Storebælt – flytter de fra København – hjem til Thy i 2016 og i dag producerer de dansk whisky i verdensklasse
-
Kirsten Kjær Museet
Meget mere Thy … Kirsten Kjær Museet
Vi er i Thy – og vi er på Kirsten Kjær Museet – et privatejet museum som blev stiftet i 1981 af 2 legendariske mænd – nemlig Kirstens halv-nevø Harald Fuglsang og dennes mand, John Anderson. Vi fortæller om baggrunden for at netop de to mænd – som begge er uddannede læger – etablerer museet – og hvordan de med nøjsomhed – og ikke mindst genbrugsmaterialer – har udviklet et beskedent landsted – til et arkitektonisk forunderligt kunstmuseum – med bygninger der pga knopskydninger nærmest er en labyrint.
Museumsleder Jytte Nielsen fortæller historien om Kirstens farverige liv – om at føle sig anderledes – om at være kontroversiel og trodse tidens normer ved at lade sig skille og hellige sig malerkunsten. Museets daglige leder Pia Skogberg guider os rundt i det labyrintiske museum i Thy
-
Salt-eventyret i Blokhus
Rundt om i Danmark udspiller der sig et hav af solstrålehistorier - historier som er små eventyr i hverdagen og historier som vi ikke umiddelbart hører om. Det gør vi noget ved i dette program - vi skal nemlig høre om hvordan en glemt gryde med kogende havvand bliver starten på et rigtigt eventyr. Det er et eventyr - der udspiller sig i Blokhus - og i hovedrollen har vi Bo. Et par gange om ugen kører Bo på stranden - iført et par waders går han ud i vandet - fylder 2 spande med havvand - tømmer dem i en tank, der står på traileren - en tank der kan rumme op til 1 tons vand - kører hjem med den fyldte tank og ca 4-5 uger senere har han fremtryllet omkring 30 kg salt - salt af den allerfineste slags, og produceret på den mest miljøvenlige måde. Bo kunne godt være en moderne udgave af Georg Gearløs - han er hårdtarbejdende og han opfinder og konstruerer alt - lige fra hvordan vandet bliver ledt fra tanken i traileren, gennem lange rørsystemer, ned i en stor opbevaringstank og til et komplet solvarmeanlæg, der sørger for fordampningen af havvandet i de over 60 pander. Han stod af ræset - nu er han glad - han manglede glæden i arbejdet, havde for mange besværlige kunder - men i dag skinner solen og er nu kun omgivet af glade gæster.
-
Sommer i Blokhus …
… med Vildmarks-Jon og Strandhotellet
Vi er i Blokhus, solen skinner og her er alt det vi forbinder med en ægte dansk sommer. Her er strand, sand, vand, masser af natur, højt til himlen og plads til mange feriegæster. Vi besøger både det nybyggede badehotel ”Strandhotellet” og byens ældste ”Strandingskroen” Vi møder Jon Lindberg - nok mere kendt som Vildmarks-Jon, første vinder i tv-serien ”Alene i Vildmarken” - han fortæller hvad de 45 dage - alene i den norske vildmark - gjorde ved ham. Vi møder også Louise Ebdrup, den ene af ejerne af såvel ”Strandingskroen” som ”Strandhotellet”, og hun fortæller om kærligheden til Blokhus. Da både Louise og Vildmarks-Jon gerne vil have flere gæster ud i den fantastisk smukke natur - der er ved Blokhus - ja så har de indgået et samarbejde om Vildmarksture om dagen og luksus på hotellet om aftenen.
-
Claus Bonderup - Arkitekten …
Claus Bonderup - Arkitekten, designeren og professoren
Som barn holder han meget af at være på ferie ved bedstefaren i Blokhus, hvor han bygger sandslotte ved stranden. Disse barndomsoplevelser - bliver oplevelser der får så stor betydning for ham - at hans livsbane meget tidlig står klar - han vil være arkitekt. Det bliver han - og siden har han da også sat sit fingeraftryk mange steder i verden. Det har været projekter fra - det vel nok mest prestigefyldte værk - et arktisk museum i Rovaniemi i Lapland - til sit eget verdensberømte sommerhus i Klitterne ved Blokhus. Han har haft travlt, været meget dygtig og flittig - som han selv siger - i portrættet vi nu skal se om ham. Han har arbejdet over det meste af verden - Brasilien, Alaska, Egypten, Kuwait, Schweiz - bare for at nævne nogen af stederne. Og siden 1990'erne har han sammen med sin nu afdøde hustru, maleren Anne Just, etableret Haven i Hune.
-
Haven i Hune
Claus Bonderup - Arkitektens hjem og have i Hune
Sand og sand og sand - mikset med rigelige mængder af blæst - "Det kan umuligt lade sige gøre at etablere en have her" - sagde man - men ikke desto mindre er "Haven i Hune" en realitet. Arkitekten Claus Bonderup har sammen med hustruen - den nu afdøde maler, Anne Just - skabt et lille paradis i Hune tæt på Vesterhavet. Det gjorde de - dels af kærlighed til hinanden, dels af kærlighed til stedet og til havet - og også lidt i protest mod alt det turist gøgl der i 80'erne og 90'erne var kommet til Blokhus Claus fortæller her i et portræt - om de tanker og det arbejde der har ligget bag Haven i Hune - om det liv han får sammen med Anne Just, den farverige maler, som han først gifter sig med da han var tæt på 50. Han fortæller om deres forskellighed - om sideløbende at bygge sin vel nok største arkitekt succes, et Arktisk museum i Lapland - og om at tegne sit private hus i den etablerede have, sådan at det ser ud som om det har ligget der altid.
-
Trædesten … i vildmarken i Thy På toppen af Hanstholm - ligger Hanstholm fyr - med omkringliggende bygninger, som den tidligere fyrmesterbolig og et bådshus. Bådshuset var et hus der blev bygget til at huse den sidste skibningsbåd - altså den båd man brugte til at sejle ud til de sandskuder, der lå for anker dengang med drev skudehandel. Men nu er båden flyttet ud og det gamle bådshus har gennemgået en forvandling. I dag er det den 3. Trædesten - en platform - i Nationalpark Thy - der rummer er et besøgssted - et sted hvor man i bogstaveligste forstand, må sidde oven på udstillingen - nyde sin madpakke og suge viden til sig om vildtreservatet i det nordlige Thy. Vi var med på åbningsdagen og møder nogle af de folk der har arbejdet på projektet - og de fortæller om de tanker de ligger bag og om naturen i vildmarken i Thy
-
Vildmarken i Thy (1:4) I det første program – går turen fra Agger Tange til Lodbjerg Fyr. Vi møder Anna som bl.a. fortæller om de forsvundne landsbyer, om høfdebyggeriet – dyre og fuglelivet og om Flade sø. Vi møder Konrad, der som fisker kæmpede de første 7 år med søsyge – Grete der fortæller om “De Sorte Huse” og vi kommer forbi Lodbjerg Kirke, en kirke “som er fordærvet af sand” skulle præsten have sagt i 1555. Vi får historien om Lodbjerg Fyr og om det liv man levede her.
-
Vildmarken i Thy (2:4) Vi startede vores vandretur på sydspidsen af Agger Tange – har hørt om stormfloden der brød igennem til Limfjorden i 1862 – om de 6 landsbyer der ligger begravet i Vesterhavet – om høfdebyggeriet – om Agger by, Flade sø og vi fik historien om Lodbjerg Fyr. Turen hertil har været på stier hvor undergrunden har været sand, sand og sand – men nu bevæger vi os op på et gammelt istidslandskab. Vi kommer forbi resterne af en gravhøj fra bronzestenalderen – og videre ud til klitterne, klitter hvor de mange synlige jordlag nærmest er en historiebog. Vi skal høre om nybyggerne i Lyngby og på vejen videre til Stenbjerg Landingsplads kommer vi forbi Käte Lassens hus – en tysk kunstner som cyklede hertil i 1900 tallet. Vorupøre – et fiskerleje som i dag er et af de få steder i landet hvor man stadig kan opleve kystfiskeri og her får vi historien om “Per-nittengryn”. Næste stop er Bøgsted Rende og Thagaards Plantage – en plantage hvor rødderne går tilbage til 1817.
-
Vildmarken i Thy (3:4) i 3. del – på vandreturen fra Agger Tange i sydThy til Hanstholm i nord – går vi fra Thagaard Plantage til Vangså – den sidste by i Danmark der fik elektricitet – og videre til Klitmøller. Og Klitmøller – som kan betegnes som hovedstaden for Cold Hawaii – er en by der faktisk er genopstået 3 gange – det får vi historien om – ligesom vi naturligvis skal høre om surfer eventyret – et eventyr der har bevirket at der er etableret en skole – HF-Cold Hawaii – en skole, hvor eleverne kommer fra hele landet og hvor mange efter endt uddannelse bliver i området, ikke bare for at surfe, men for at leve sit liv her. Vi får også historien om fiskeri eventyret – og om den store ulykke der ramte Klitmøller under 2. verdenskrig – en ulykke der gjorde 11 kvinder til enker og 24 børn faderløse. Det er også fra Klitmøller at den store skude sejlads til Norge foregik
-
Vildmarken i Thy (4:4) – i 4. og sidste del vandrer vi fra Klitmøller til Hanstholm – en tur som kan vandres på stranden hele vejen – men vi vælger at gå ind i landet. Ind til Hanstholm Vildtreservat, Danmarks største klithede, med søer, flade sletter og vældige klitformationer – lige så langt øjet rækker. Vi kommer gennem Vilsbøl Klitplantage – og forbi 2 store fladvandede karstsøer – nemlig Vandet sø og Nors sø – og vi får historien om hvordan de er opstået. Vi ‘klatrer’ op på det højeste bjerg (56m) Isbjerget – et højdepunkt der er et resultat af landhævningen efter istiden og vi kommer til Hanstholm, forbi Kystbatteriet “Hanstholm l” Danmarks bedst bevaret bunkerstillinger med omkring 50 betonanlæg. Vi slutter på toppen af Hanstholm, hvor vi ved Hanstholm Fyr, får historien om “Drømmen om en havn”
-
Vildmarken i Thy … Se med på tv-kanalen dk4 - de næste 4 onsdage fra den 16. juni - når vi sender “Til fods i naturen … Vildmarken i Thy” - hvor vi vandrer fra Agger i Sydthy til Hanstholm i nord og på turen møder en række lokale folk der gerne fortæller om Thy - som det så ud engang og som det er i dag. Vores idé med denne vandretur er ikke alene at få tanket motions kontoen op og få frisk luft i lungerne, men også at se og høre historier om og fra Thy - og det er såvel de gode underfundige lokale historier, som beskrivelsen af hvordan istiden har formet egnen - om hvordan naturen klarer sig i et område, hvor undergrunden er sand og kalk og også om hvordan 2. verdenskrig har sat sine spor, spor som vi finder mange af - bl.a. på strækningen fra Klitmøller til Hanstholm. Det er et område som mange med stolthed kalder “Havkantsdanmark” - det er nemlig havet - der gennem tiden har været den vigtigste levevej for de fleste - først var der skudehandel mellem Danmark og Norge - senere blev det afløst af Fiskerierhvervet og i dag er det Surfere der mere eller mindre lever af havet.
-
Meget mere Thy … Thy Whisky På slægtsgården Gyrup – med Nationalpark Thy som nabo – er der blevet drevet landbrug i omkring 300 år. Og det er – vel og mærket – landbrug på den helt traditionelle måde – hvor der pløjes og harves – der såes og høstes og køerne malkes – og sådan er det stadig – meeen i 2010 får Nicolaj – som er 7. generation på gården – en idé. Hvorfor ikke producere whisky af det korn der dyrkes? Som tænkt så gjort – og han overrasker resten af familien med resultatet – ja endda så meget at 2 døtre der er godt i gang med deres eget liv – langt væk fra Thy – fatter en interesse. Sammen med deres 2 mænd – som begge er født øst for Storebælt – flytter de fra København – hjem til Thy i 2016 og i dag producerer de dansk whisky i verdensklasse
-
Kirsten Kjær Museet Meget mere Thy … Kirsten Kjær Museet
Vi er i Thy – og vi er på Kirsten Kjær Museet – et privatejet museum som blev stiftet i 1981 af 2 legendariske mænd – nemlig Kirstens halv-nevø Harald Fuglsang og dennes mand, John Anderson. Vi fortæller om baggrunden for at netop de to mænd – som begge er uddannede læger – etablerer museet – og hvordan de med nøjsomhed – og ikke mindst genbrugsmaterialer – har udviklet et beskedent landsted – til et arkitektonisk forunderligt kunstmuseum – med bygninger der pga knopskydninger nærmest er en labyrint.
Museumsleder Jytte Nielsen fortæller historien om Kirstens farverige liv – om at føle sig anderledes – om at være kontroversiel og trodse tidens normer ved at lade sig skille og hellige sig malerkunsten. Museets daglige leder Pia Skogberg guider os rundt i det labyrintiske museum i Thy
-
Salt-eventyret i Blokhus Rundt om i Danmark udspiller der sig et hav af solstrålehistorier - historier som er små eventyr i hverdagen og historier som vi ikke umiddelbart hører om. Det gør vi noget ved i dette program - vi skal nemlig høre om hvordan en glemt gryde med kogende havvand bliver starten på et rigtigt eventyr. Det er et eventyr - der udspiller sig i Blokhus - og i hovedrollen har vi Bo. Et par gange om ugen kører Bo på stranden - iført et par waders går han ud i vandet - fylder 2 spande med havvand - tømmer dem i en tank, der står på traileren - en tank der kan rumme op til 1 tons vand - kører hjem med den fyldte tank og ca 4-5 uger senere har han fremtryllet omkring 30 kg salt - salt af den allerfineste slags, og produceret på den mest miljøvenlige måde. Bo kunne godt være en moderne udgave af Georg Gearløs - han er hårdtarbejdende og han opfinder og konstruerer alt - lige fra hvordan vandet bliver ledt fra tanken i traileren, gennem lange rørsystemer, ned i en stor opbevaringstank og til et komplet solvarmeanlæg, der sørger for fordampningen af havvandet i de over 60 pander. Han stod af ræset - nu er han glad - han manglede glæden i arbejdet, havde for mange besværlige kunder - men i dag skinner solen og er nu kun omgivet af glade gæster.
-
Sommer i Blokhus … … med Vildmarks-Jon og Strandhotellet
Vi er i Blokhus, solen skinner og her er alt det vi forbinder med en ægte dansk sommer. Her er strand, sand, vand, masser af natur, højt til himlen og plads til mange feriegæster. Vi besøger både det nybyggede badehotel ”Strandhotellet” og byens ældste ”Strandingskroen” Vi møder Jon Lindberg - nok mere kendt som Vildmarks-Jon, første vinder i tv-serien ”Alene i Vildmarken” - han fortæller hvad de 45 dage - alene i den norske vildmark - gjorde ved ham. Vi møder også Louise Ebdrup, den ene af ejerne af såvel ”Strandingskroen” som ”Strandhotellet”, og hun fortæller om kærligheden til Blokhus. Da både Louise og Vildmarks-Jon gerne vil have flere gæster ud i den fantastisk smukke natur - der er ved Blokhus - ja så har de indgået et samarbejde om Vildmarksture om dagen og luksus på hotellet om aftenen.
-
Claus Bonderup - Arkitekten … Claus Bonderup - Arkitekten, designeren og professoren
Som barn holder han meget af at være på ferie ved bedstefaren i Blokhus, hvor han bygger sandslotte ved stranden. Disse barndomsoplevelser - bliver oplevelser der får så stor betydning for ham - at hans livsbane meget tidlig står klar - han vil være arkitekt. Det bliver han - og siden har han da også sat sit fingeraftryk mange steder i verden. Det har været projekter fra - det vel nok mest prestigefyldte værk - et arktisk museum i Rovaniemi i Lapland - til sit eget verdensberømte sommerhus i Klitterne ved Blokhus. Han har haft travlt, været meget dygtig og flittig - som han selv siger - i portrættet vi nu skal se om ham. Han har arbejdet over det meste af verden - Brasilien, Alaska, Egypten, Kuwait, Schweiz - bare for at nævne nogen af stederne. Og siden 1990'erne har han sammen med sin nu afdøde hustru, maleren Anne Just, etableret Haven i Hune.
-
Haven i Hune Claus Bonderup - Arkitektens hjem og have i Hune