At jeg skulle beskæftige mig med akrobatik – ja, det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig – men ikke desto mindre er det det jeg gør i de her dage – dog – absolut ikke frivilligt. Jeg var på min daglige gåtur – og – pist, så forsvandt benene under mig – ikke nogen forvarsel – intet der fortalte mig at det ville ske – bom – så sad jeg bare der – på halen. Det eneste jeg nåede at tænke var “Shit, det her går galt” men, hvor jeg troede det ville gå ud over noget i ryggen – så var det – heldigvis – kun mit venstre håndled.
Det sker ud for en villa i Studstrup. Nogle børn kigger lidt beklemte på mig – og tænker nok, hvad er det for en gammel kone der ligger der på vejen og jamrer lidt højlydt. Moderen kommer til og de får mig ind i entreen og finder en stol. Da jeg fortsætter med at være lidt forfjamsket- insisterer hun på at køre mig hjem. Det er jeg taknemlig for – meget – for smerterne i hånden tager til og jeg tænker at det nok er bedst at ringe til skadestuen. Og det er godt – for det viser sig at håndleddet er brækket godt og grundigt. Det betyder gips-arm i 5 uger og hvor hånden skal være helt i ro de første dage.
Og nu er det så at akrobatikken kommer ind i billedet. For hvordan ruller man deodorant på – under højre arm, når man overhovedet ikke må bruge venstre? Det lykkedes ved at sætte mig – klemme deo’en fast mellem knæene og bøje mig fremover – og det er bare et eksempel. Heldigvis bor vi på en vej med et fantastisk naboskab – hvilket igen igen resulterer i tilbud om hjælp, om kørsel til indkøb, om æblegrød, kager og chokolade – der bliver leveret ved døren – lige til at trøste sig med. Af hjertet -TAK. Men gåturene – ja, de er – på trods af gipsen – stadig på programmet, omend gangarten nok er noooget langsommere.
Laaang indledning for at komme til det allervigtigste – nemlig at det var ugen, hvor jeg fik svaret på scanningen. Dennegang følte jeg mig lidt urolig. Det sidste negative svar har måske påvirket mig mere end jeg selv tror – plus – at tankerne også kredser sig også om det brækkede håndled – vil det endnu engang udsætte kemoen? Men – en smilende onkolog tager imod mig “Den nye kemo virker. Canceren er igen krympet – og kemoen fortsætter uændret” Hvem er glad?
Jeg håber også du er glad, at du er kommet godt igang med det nye år?
Hop videre til ugens programoversigt
Foto-uge-bogen …


















PROGRAMOVERSIGTEN for uge 03 2026
… tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig
Mandag den 12. januar
06:00 Kræft, kærlighed og kunst – René Jacobsen
13:25 Hjemme hos – Bit Vejle, psaligrafikunstner
Tirsdag den 13. januar
06:30 Kørestolsdans – internationale mesterskaber
13:05 Køge miniby
22:10 Det Grønlandske Hus (4:4): Tanker om fremtiden
04:30 Meget mere Thy – Thy Whisky
Onsdag den 14. januar
12:20 Meget mere Aarhus – fra varmekedelfabrik til Bazar
Torsdag den 15. januar
05:45 Et kunstnerliv i Kongsgårde: Kunstnerparret der lever og arbejder sammen
13:25 Kunsten … at lytte til kroppen
Fredag den 16. januar
12:45 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (1:4)
22:30 Kroghsminde – en gård, en slægt
Lørdag den 17. januar
10:50 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid
23:45 Kelternes verden – Europas urkraft
Søndag den 18. januar
14:00 Meget mere Bornholm – Kunstneren Poul Pava
01:45 Hvem er – Kristian von Hornsleth
Mandag den 19. januar
16:40 Kroghsminde – en gård, en slægt
22:15 Historien om Jagtslottet på Kalø
0 Kommentarer