… sjældent har jeg været så langt nede i ‘kulkælderen’ som i de seneste 14 dage – et sted som jeg absolut heller ikke gider at være. For – udover at det er mørkt og trist – så er det som om mørket får mig til at reagere voldsomt, på enhver kommentar, uanset hvornår den kommer og hvem den kommer fra – en tilstand, der betyder at jeg er den værst tænkelige udgave af mig selv. Hvorfor?
Ja – det spørger jeg mig selv om – og svaret er nok ganske enkel. De sidste ugers følelse af at hjemmet er blevet en banegård, med en konstant aktivitet. De mange ændringer i hverdagen – som jeg skrev om i sidste indlæg – og min sygdom – trætheden – har altsammen påvirket mig meget mere end jeg vil være ved. Jeg har brug for eget ‘rum’ – brug for mine gåture – for at samle tanker – og det har ikke været muligt den seneste tid. Dét har fyldt mit bæger op – til langt over bristepunktet.
Det vendte i weekenden – det vendte faktisk 180 grader – det lykkes nemlig at finde det gamle mood frem – at finde håbet igen. Det skete på to længere gåture (2 x 10 km) – gåture med solen i øjnene og en duft af foråret der pibler frem overalt – gåture det har givet mere energi end der er brugt – gåture der har givet mig troen tilbage – troen på at jeg skal nok holde sygdommen nede – længe endnu.
Hop videre til ugens programoversigt
Foto-uge-bogen …
Det er koldt – men foråret er på vej – langs Skæring Strand




Ringelmose Skov
… er meget varieret, både mht. bevoksning og terræn – og så er der mange fortidsminder.








Hestehave Skov
… med store kystskrænter, der blev skabt efter den seneste istid – og troldekrogede bøgetræer, der falder ned mod Kalø Vig. Det er også her at Thyrahytten ligger, en jagt- og badehytte fra år 1905 opkaldt efter baronesse Thyra von Jenisch. En mega fed gåtur.










PROGRAMOVERSIGTEN for uge 12 2026
… tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig
Mandag den 16. marts
12:15 Krull og Mågekysset
Tirsdag den 17. marts
10:20 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (3:4)
18:05 Sort sol – over Marsken
01:25 Rhanders & Rina – Håndværk og passion
Onsdag den 18. marts
10:50 Et kunstnerliv i Kongsgårde: Kunstnerparret der lever og arbejder sammen
23:00 Lysglimt – gør en forskel
01:15 En hverdag i Danmark for ukrainske flygtninge
Torsdag den 19. marts
12:05 Kroghsminde – en gård, en slægt
22:00 Sort sol – over Marsken
03:15 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid
Fredag den 20. marts
13:10 Kalk, kilder, kunst og kold krig – i Rebildcentret
23:20 Kelternes verden – Europas urkraft
Lørdag den 21. marts
12:45 Hjemme hos – musiker Klaus Schønning
17:35 Kelternes verden – Europas urkraft
00:55 Meget mere Thy – Thy Whisky
04:20 Til fods i naturen – Rundt om Bølling Sø
Søndag den 22. marts
14:55 Det Grønlandske Hus (4:4): Tanker om fremtiden
02:15 Meget mere Thy – Kirsten Kjær Museet
Mandag den 23. marts
06:05 Det Grønlandske Hus (1:4): En hjælp til at finde vej i det danske system
16:45 Sort sol – over Marsken
2 Kommentarer
Bent Poulsen · marts 16, 2026 kl. 8:01 pm
Gode tanker her fra Skelhøje. Det er godt at se du trods kulkældereren, kommer op igen og får travet kulstøvet af dig. Det er altid godt at se og gense din udsendelser, tak for dine udsendelser, alt godt fremover.
lissie · marts 16, 2026 kl. 9:05 pm
… TAK, Bent og hvordan går det med jeres vandrerute – er den blevet den succes som den fortjener? OG får du vandret noget?