Det har været en fuldstændig uvirkelig og kaotisk uge – en af de uger – de historier – der er svære at sætte ord på – ja – jeg vil gå så langt at sige at det er en total Crazy Story – og desværre ikke på den gode måde. Alt er gået så stærkt.

Ugen startede med at få lejekontrakten underskrevet, indkøbe seng, sofa og spisebord – bestille internet til den nye adresse – aftale hjælp med flytningen og begynde selve flytningen torsdag og fredag. Heldigvis – midt i alle disse praktiske gøremål – kunne jeg slappe af ved familiens yngstes 2 års fødselsdag – og nåh ja – så var jeg liiige på job – lørdag – en fortsættelse af optagelserne af Danmarks højeste erhvervsbygning.

Så altså – i løbet af – bare en måned – blev den uplanlagte flytning en realitet, og hvis ikke jeg havde den mest fantastiske hjælp – der 100% havde overblikket – rækker min fantasi ikke til at foretille mig hvordan jeg skulle kunne have klaret mig gennem dette forløb – men nu er det overstået – ihverfald den fysiske flytning. Til gengæld er der så også tid til at fundere lidt over hele hændelsesforløbet – samtidig med at jeg nyder solnedgangsudsigten fra min nye terrasse – mit nye hood. Jeg må indrømme at det er et forløb, der sammen med kemoens bivirkninger og den efterfølgende træthed har tæret voldsomt på mine kræfter.

Nu håber – og tror jeg bare på – at finde ro i mine nye rammer – og – så krydser jeg alt hvad krydses kan for, at at canceren har holdt sig i rimelig ro og ikke har gjort sig mere aggressiv.

Og det svar – får jeg senere i dag mandag – og I får det i næste indlæg

Hop videre til ugens programoversigt

Foto-uge-bogen …

PROGRAMOVERSIGTEN for uge 19 2026
… tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig

Mandag den 4. maj
11:40 Niels Halds Fabelverden – i Thy
03:35 Peter Hesk – billedhuggeren i Tårnet

Tirsdag den 5. maj
19:20 Gå for BørneTelefonen (5:6): Slutspurt på Camino de Santiago
04:50 Hjemme hos – Yrsa Dunvad, billedkunstner

Onsdag den 6. maj
16:30 Lysglimt – gør en forskel

Torsdag den 7. maj
07:10 Kroghsminde – en gård, en slægt
04:30 Det Grønlandske Hus (3:4): De grønlandske studerende

Fredag den 8. maj
08:20 Værkstedet – huset fuld af liv
18:05 Meget mere Bornholm – kunstneren Poul Pava
23:15 Kelternes verden – Europas urkraft

Lørdag den 9. maj
07:00 Vandreruten Tranum-Fosdal
14:25 Til fods i naturen – Rundt om Syvårssøerne
04:20 Kørestolsdans – internationale mesterskaber

Søndag den 10. maj
14:40 Kelternes verden – Europas urkraft

Mandag den 11. maj
06:25 Hjemme hos – musiker Klaus Schønning
02:50 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.