Det er så vildt at – jeg – der ikke kan gå forbi kløvere uden at blive stiv i nakken – fordi jeg liiige må kigge ned – pludselig bor midt i et stort vildnis af naturens blomster og kløvere. Det er det smukkeste syn, lige uden for døren. Det betyder også at det summer af liv fra mange forskellige insekter og sommerfugle – og der er lyd af liv – af børns leg, latter og forældrenes livlige snakken.
OG – så er det – jeg minder mig selv om – livet – om farver og nye begyndelser – lige nu, hvor jeg har allermest brug for det. Trætheden – grundet kemoens bivirkninger og min deraf følgende inaktivitet og ikke mindst mine led/muskelproblemer i benene – som i forvejen er plaget af være let hævede – også en bivirkning ved kemoen – irriterer mig virkelig voldsom. Heldigvis er jeg i en kemo-pause-uge.
Nogle venner har spurgt om jeg aldrig bliver træt af alt det kemohalløj – “JOV – ‘gu pokker gør jeg det”, men når jeg så tænker på alternativet – så forsvinder trætheden.
… for – jeg er her – og jeg elsker at være her – og jeg finder firkløvere – mange – hver dag – og blænerne i mundhulen er væk – og maden kan igen nydes og det er sommer og solen skinner og fuglene fløjter og familien har været samlet her og venner kommer forbi med blomster og snak og en skruetrækker og kram og og og …
… og mine tanker har ændret sig fra “Det bliver godt” – til – “Det er godt”.
Ihh … det har været en crazy periode siden sidste skriv. Vores mor, Lissie – ligger her på sofaen, mens jeg, ældste datter, prøver det bedste jeg kan, at få indfanget mors tanker om en Læs mere
Fredag – var jeg så til min første snak om det forsøg – som jeg fik tilbudt i Odense. Det var en snak – og en grundig orientering – om hvordan det kommer til at Læs mere
… så stille, Vesterhavet er i dag – et meget sjældent syn. Vidunderligt – og at det lige skulle være på dagen, hvor jeg er på hjemme Fanø – det er da intet mindre end Læs mere
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.
0 Kommentarer