Det er så vildt at – jeg – der ikke kan gå forbi kløvere uden at blive stiv i nakken – fordi jeg liiige må kigge ned – pludselig bor midt i et stort vildnis af naturens blomster og kløvere. Det er det smukkeste syn, lige uden for døren. Det betyder også at det summer af liv fra mange forskellige insekter og sommerfugle – og der er lyd af liv – af børns leg, latter og forældrenes livlige snakken.
OG – så er det – jeg minder mig selv om – livet – om farver og nye begyndelser – lige nu, hvor jeg har allermest brug for det. Trætheden – grundet kemoens bivirkninger og min deraf følgende inaktivitet og ikke mindst mine led/muskelproblemer i benene – som i forvejen er plaget af være let hævede – også en bivirkning ved kemoen – irriterer mig virkelig voldsom. Heldigvis er jeg i en kemo-pause-uge.
Nogle venner har spurgt om jeg aldrig bliver træt af alt det kemohalløj – “JOV – ‘gu pokker gør jeg det”, men når jeg så tænker på alternativet – så forsvinder trætheden.
… for – jeg er her – og jeg elsker at være her – og jeg finder firkløvere – mange – hver dag – og blænerne i mundhulen er væk – og maden kan igen nydes og det er sommer og solen skinner og fuglene fløjter og familien har været samlet her og venner kommer forbi med blomster og snak og en skruetrækker og kram og og og …
… og mine tanker har ændret sig fra “Det bliver godt” – til – “Det er godt”.
Alt i mig er trist – og bare et bitte lille pip fra hvem som helst – starter et Niagara Falls. Jeg blev så meget ramt – da Leif sendte mig det sidste smil – Læs mere
En enkelt gang i denne uge lykkedes det mig at komme afsted på en lidt længere gåtur. Ihhh, hvor er det godt. Turen har straks indvirkning på både mit humør og energi. Og at jeg Læs mere
Solen står op hver morgen – det er heldigvis ufravigeligt – også selvom det er morgener, hvor vi ikke ser den fordi et skydække tager over. Det er sådan jeg har det – lige nu Læs mere
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.
0 Kommentarer