Regn, gråvejr og kulde er humørslukkende – og sådan starter denne uge – og jeg er træt – og jeg svøber mig ind i denne – ikke depritilstand – men en tilstand, hvor følelsen af ikke at orke noget som helst – er altdominerende. Det gider jeg ikke – altså at være i det mood. Heldigvis kommer jeg tilfældigvis forbi en artikel – omhandlende træthed – og læser:
Mangel på energi til at gøre noget som helst og en konstant følelse af at være dvask, kan være et tydeligt tegn på, at du ikke får nok bevægelse til at give din krop energi og bidrage til generelt bedre velvære.
Jamen det er jo det! Det er da det, der er årsagen til at jeg føler mig træt. Jeg har – i et godt stykke tid – svigtet mine gåture – og derfor laver kroppen vrøvl. Selvfølgelig! Mon ikke den – kroppen – er indstillet på vaner, som jeg er det? Dermed bliver den vel også frustreret, når vanen brydes? Det tror jeg på. Jeg ved naturligvis også godt – at jeg har fået min kemobehandling nr. 43 – at jeg i en laaang periode har haft mega travlt – at jeg derfor var i underskud før behandlingen – og at det helt sikkert spiller en ikke uvæsentligt rolle.
Artiklen fortsætter:
At lytte til sig selv og vælge noget, der faktisk giver varig energi og velvære – en lur, en kop te, en gåtur i regnen med en god podcast – kan være en nærende vej
Så altså ingen tvivl. I dag – uanset hver meget det regner – skal jeg genoptage mine gåture. Lur’en og te’en (læs- kaffe’en) har jeg fået i rigelige mængder. Allerede tanken – giver mig energi.
Ønsker alle må få en uge med masser af energi – også i en regnvåd uge
Hop videre til ugens programoversigt
Foto fra ugens (NO) walk …
- Optagelser i Gilleleje – på en af årets hidtil smukkeste dage.
- Kemo nr. 43 – på denne periodes første regnvejsdag.
- Voldsomme aften skyer over Studstrup
- Fødselsdags-slik-skål (familietradition). Aftenmenuen – de bedste “Blåmuslinger.”
- OG – haglvejr.









Se eller gense på dk4
“Det Grønlandske Hus … Hjælpen til at finde vej i det danske system” (1:4)
fredag den 30. maj kl. 20.50
PROGRAMOVERSIGTEN … for uge 22 2025:

0 Kommentarer