Hvor meget må man presse sig selv – et spørgsmål som jeg af og til stiller mig selv. Og det gør jeg fordi jeg indimellem er i heftig dialog – med mig selv, en dialog – der for så vidt er sund at have fordi den næsten altid resulterer i at jeg ser spørgsmålet fra to sider. Det aktuelle spørgsmål – som jeg lige nu kan være lidt forvirret omkring – er, om jeg skal trodse den der – uanmeldte og absolutte uønskede – mega tunge træthed – den, hvor det føles som er der bly i hele kroppen – også i øjenlågene. Og når jeg er i tvivl, så er det fordi jeg ved at man skal lytte til kroppen og jeg ved at nogle af bivirkninger ved kemoen er træthed – men – jeg ved også at bevægelse – læs motion/gåtur – frigiver endorfiner.

Motion frigiver flere hormoner og kemiske stoffer, som har en positiv indflydelse på humør, krop og sind. Det vigtigste er måske endorfiner, som er kroppens egne morfinlignende stoffer, der giver en følelse af velvære og eufori. Derudover frigives også dopamin, serotonin og andre kemikalier, som bidrager til en øget følelse af lykke og reduceret stress. 

… og ja – den der øget følelse af lykke, den kan jeg allerede konstatere, når jeg tager vandrestøvlerne på. Og når jeg så går derude – uanset vejret – ja så er det, det fedeste jeg overhovedet kan gøre – det kan godt være at min gennemsnits hastighed er nedsat i forhold til tidligere – men – jeg bevæger mig og kommer hjem med ny energi. Pudsigt nok så tænker jeg – alt imens jeg skriver dette – jamen så kan jeg da ikke være i tvivl.

Søndag – i pinsen – var vi på nye tv-optagelser i Korsør, og det var heldigvis en af mine mange gode dage. Denne gang drejer det sig om optagelser til en lille dokumentar om – Danish Wheelchair Dance Cup. OG – jeg må sige – det var en fantastisk stærk og livgivende oplevelse – at se og mærke det dansen gør ved menensker i alle aldre – også når det foregår på hjul. En dokumentar – som jeg glæder mig til at klippe sammen.

Det har også været en uge hvor jeg fik øje på endnu en spændende artikel – en artikel der fylder mig med håb og tro på fremtiden:

I et mindre dansk studie har onkologer på Herlev og Gentofte Hospital opnået en opsigtsvækkende høj overlevelse blandt patienter med lokalavanceret eller metastatisk pancreaskræft. Resultaterne giver os håb om, at vi er på sporet af en effektiv ny behandling til disse hårdtramte patienter, lyder det fra studiets hovedforfatter overlæge Inna Chen. Læs hele artiklen

Og om lidt kommer sommeren – ik?

Hop videre til ugens programoversigt

Foto-uge-bogen …

Se eller gense på dk4
“Frivillighed og Fællesskab … Det Kærlige Måltid”
onsdag den 11. juni kl. 22.05

PROGRAMOVERSIGTEN for uge 24 2025:


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.