Alt i mig er trist – og bare et bitte lille pip fra hvem som helst – starter et Niagara Falls. Jeg blev så meget ramt – da Leif sendte mig det sidste smil – for derefter at sove ind – torsdag den 5. juni. Jeg husker tydeligt den samme lammende følelse, da vi mistede vores far på bare 73. Dengang trådte vi ud fra hospitalet til en verden, der bare fortsatte uændret. Busserne kørte, folk grinede, og jeg fattede ikke, hvordan livet kunne gå videre, når vores verden lige var brudt sammen. Præcis sådan har jeg det igen.
Alle min følelser ligger i kø – sorg, savn, tomhed. Et smil – dukker også op – når tankerne drøner omkring de mange mange fælles skønne oplevelser vi har haft sammen. Men det der rammer mig specielt hårdt, er tristheden over den sidste tid – en tid der blev utrolig hård for både Leif og mig – og en tid, som kulminerede med beskeden om – at der var sat nogle rammer for bisættelsen, hvor min familie ikke var velkommen. Jeg gik i chok, nu var det ikke bare mig – men også min krop – der reagerede. Jeg måtte lægge mig adskillige gange i dagene op til bisættelsen – for simpelthen ikke at dejse rundt. Heldigvis har kemoen været blid ved mig i ugen og nu jeg beder til, at dette kæmpe psykiske pres, ikke har sat næring til min cancer og dermed påvirke det kommende – i næste uge – scanningsresultat.
Leif betød rigtigt meget for min familie – og ikke mindst omvendt – derfor blev vi enige om at vi måtte tage vores egen afsked med ham – når han lettede anker. Sammen fik vi iværkssat en mindeseance og hvor det skulle foregå var der ingen tvivl om. “Den uendelige Bro” – ved Marselisborg Skov. Her elskede han at opholde sig – og han kunne fortælle – og fortælle – om alle de minder han havde som barn og ung sammen med broderen på cykel- og teltture i skoven.
Rammerne var perfekte og vejret strålede. Det blev nogle timer, hvor over 30 forskellige familiemedlemmer, venner og nabo var mødt op.
Mit ældste barnebarn – læste følgende korte skriv op – jeg kunne bare ikke:
TAK til vores familie og tak til alle jer der sammen med os har valgt at være med til denne lille minde seance for Leif.
Det her bliver ikke en lang tale om ham – men i stedet håber vi, at seancen vil være et rum, hvor vi hver især mindes de mange oplevelser vi har med ham – Helt i hans ånd.
Rammerne – som vi har valgt – har vi dels valgt fordi – Leif var modstander af at noget blev for alvorligt – men jo absolut også fordi vandet – havet – har betydet rigtigt meget for ham. Derfor ønsker vi også – at stemningen bliver så let som muligt. Det ville han elske
Vores ønsker er – at alle nu vil finde en sten, hvorpå vi tegner eller skriver en hilsen til Leif
Ca. 12.00 går vi sammen ud på broen, kaster dem i vandet – og – i et minuts stilhed – lader stenene, minderne og sidste kærlige hilsen, blive et med vandet/havet.
Bagefter er der nogle boller og imens vi nyder dem – kan vi måske fortælle hinanden om de allerbedste minder vi har med Leif
Leif elskede is – så derfor slutter vi på Marselisborg Havn – hvor de fleste af os, også har minder fra utallige sejlture – med den allerstørste is vi kan spise.
Så – endnu engang – tak fordi så mange kom
Dagen blev stor og uforglemmelig. Øjeblikket, hvor vi alle på én gang´ – kaster stenene i vandet – var ubeskrivelig smuk. Stilheden – der fulgte – vibrerede af følelser og minder. Alle var enige om at ingen ville i fremtiden besøge broen – uden at sende Leif en kærlig tanke – det ville han have elsket.
“Man dør 2 gange” har Leif altid sagt “Første gang, den fysiske død – anden gang, når man er glemt.”
Du bliver aldrig glemt
Foto-uge-bogen …
Måske du også vil modtage en – 100% reklamefri – mail, når mine skriverier udkommer? Så tast din mail her:
PROGRAMOVERSIGTEN for uge 25 2026 … tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig
Mandag den 15. juni 08:20 En særlig signatur – Genbrug af byggematerialer 03:00 Kørestolsdans – internationale mesterskaber
Onsdag den 17. juni 10:20 Kelternes verden – Europas urkraft 22:05 Til fods i naturen – Rundt om Bølling Sø 02:15 Lysglimt – gør en forskel
Torsdag den 18. juni 10:20 Til fods i naturen – Rebild Bakker Ruten
Fredag den 19. juni 11:00 Ø-laks – et kulinarisk eventyr på Samsø 02:10 Kelternes verden – Europas urkraft
Lørdag den 20. juni 13:05 Niels Halds Fabelverden – i Thy 22:50 Lysglimt – gør en forskel 04:20 Kræft, kærlighed og kunst – René Jacobsen
Søndag den 21. juni 06:30 Kelternes verden – Europas urkraft 14:00 Hjemme hos – Kongen af Krims Krams
Mandag den 22. juni 06:05 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid 12:30 Karen Blixen Museum, Rungstedlund 04:20 Hjemme hos – Bit Vejle, psaligrafikunstner
Det, der fylder mest i min hverdag – lige nu – det er et uigennemskueligt tankekaos – et tankevirvar der handler om at jeg befinder mig i et maks kedeligt og klaustrofobisk venteværelse – tanker, Læs mere
Tanker er uendelige. Frustrationen over fremtiden – eller mangel på samme – er stor. Hvor lang tid får jeg inden kræften ælder mig op indefra – nu hvor kemoen ikke kan holde den nede? Tanker Læs mere
Venteværelset på 5. etage – afsnit 7 – på AUH. Det er tirsdag. Sidder her igen igen igen. Her er stille. Folk sidder i egen verden. Nogen måske for første gang – andre – som Læs mere
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.
6 Kommentarer
Rosa Rasmussen · juni 15, 2026 kl. 10:44 pm
Tænker på dig. Véd hvor svært det er at miste.
Sender dig mange varme og kærlige tanker
Glæder mig til vi ses.
Hilsen Rosa ….. fra Valby
lissie · juni 15, 2026 kl. 10:55 pm
Tusinde TAK – Rosa ❤️
OG ja – det bliver såå hyggeligt at se dig igen 🌞
Marina Aagaard · juni 16, 2026 kl. 7:14 am
Tænker på dig. De varmeste hilsner og kærligste tanker 🌹🌻🍀
Charlotte Fly · juni 16, 2026 kl. 9:22 am
Kære Lissie.
Hvor er det dog voldsomt for dig – hold da op! Jeg sender dig al tænkelig god karma og kram og tanker!
Knus, Charlotte Fly
Ada Hestbek · juni 16, 2026 kl. 4:33 pm
Kæreste Lissie
De varmeste tanker herfra ♥️
lissie · juni 17, 2026 kl. 12:41 am
Kære alle
Af ❤️ TAK 🙏