En uge – hvor tristheden endnu ikke har forladt mig – og hvor de sidste hårde måneder for alvor sætter sine spor i mig. Flere gange oplever jeg fysiske helbredsmæssige problemer – såsom svimmelhed og kvalme. Jeg tænker det nok har noget med kemoen at gøre – eller er det det psykiske pres? Under alle omstændigheder bemærker jeg det ved udfyldelsen af spørgeskemaet til kræftafdelingen.
I mellemtiden tager jeg imod et tilbud om at besøge en kropsterapeut. En behandler der arbejder med “Det hele menneske” – altså hvor krop og psyke ses som en enhed og hvor bl.a. åndedrætsøvelser er en del af behandlingen. Tænker det måske kan ændre noget på svimmelheden – det er ihvertfald et forsøg værd. Det er en grænseoverskridende oplevelse – men faktisk OK.
Da jeg kører retur fra behandling bliver jeg – ringet op af sygeplejersken fra kræftafdelingen. Hun fortæller at min blodprocent ligger dennegang under 5 . Det betyder at hun vil være ked af at give mig ugens kemobehandling. I stedet tilbyder hun mig en blodtransfusion. Blodtransfusion? Det går jeg lidt i sort over – for hvad sker der så med kræften – når jeg ikke får kemo? Hun forklarer at det er OK at springe en enkel behandling over – og det vil helt sikkert kun betyde en positiv ændring på mit velbefindende – at jeg sansynligvis vil få mere energi – og det kan jeg godt bruge – ligesom svimmelheden nok også vil fortage sig. Jeg takker ja.
Jeg får blod tilført gennem samme port som jeg får kemo – den eneste forskel er farven. Forskel på farven er der også på mine kinder da jeg går derfra. Jeg plejer at være mat og gul – efter kemobehandlingen – men ikke efter blodtransfusionen. Mine kinder er røde – ungdomsrøde ha ha – og det får smilet frem.
Et smil – som er med til at hjælpe mig gennem tankemylderiet – og selvom de stikker i alle retninger – så fylder den forestående scanning ret meget – igen igen. Det er jo det tilbagevendende, hver gang jeg – hver 2. måned – nærmer mig disse kontrolscanninger. Og hvor gerne – og hvor meget – jeg end øver mig i at sige og tænke: “At uanset hvad, så kan jeg intet gøre, mere end det jeg allerede gør” – ja, så lever der jo alligevel – hver eneste gang – et lille håb.
Foto-uge-bogen … med gåture i nærområdet
Måske du også vil modtage en – 100% reklamefri – mail, når mine skriverier udkommer? Så tast din mail her:
PROGRAMOVERSIGTEN for uge 26 2026 … tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig
Mandag den 22. juni 06:05 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid 12:30 Karen Blixen Museum, Rungstedlund 04:20 Hjemme hos – Bit Vejle, psaligrafikunstner
Tirsdag den 23. juni 13:15 Mere grøn, klimavenlig og velsmagende mad: – i de aarhusianske køkkener 22:55 Kørestolsdans – internationale mesterskaber
Onsdag den 24. juni 05:10 Kalk, kilder, kunst og kold krig – i Rebildcentret 12:20 Det Grønlandske Hus (1:4): En hjælp til at finde vej i det danske system 22:05 Til fods i naturen – Panoramaruten 01:20 Kørestolsdans – internationale mesterskaber 02:00 Kniv og gaffel: Strandhotellet, Blokhus
Torsdag den 25. juni 10:20 Historien om Jagtslottet på Kalø 20:00 Kelternes verden – Europas urkraft 03:00 Kroghsminde – en gård, en slægt
Fredag den 26. juni 08:20 Til fods i naturen – Rundt om Syvårssøerne 15:15 Hjemme hos – billedhugger Jørn Rønnau 01:05 Kelternes verden – Europas urkraft
Lørdag den 27. juni 11:30 Nyt liv i gamle længer 16:00 Kelternes verden – Europa urkraft
Søndag den 28. juni 07:15 Salt-eventyret i Blokhus 14:40 Lysglimt – gør en forskel 18:25 Kørestolsdans – internationale mesterskaber 19:05 Kniv og gaffel: Strandhotellet, Blokhus
Mandag den 29. juni 05:50 Et kig ind på Kaffebaren Stiller’s Coffee i Aarhus 13:10 En hverdag i Danmark for ukrainske flygtninge 00:20 Kniv og gaffel – SURT 04:30 Hjemme hos – kunstneren Lise Honoré
Det, der fylder mest i min hverdag – lige nu – det er et uigennemskueligt tankekaos – et tankevirvar der handler om at jeg befinder mig i et maks kedeligt og klaustrofobisk venteværelse – tanker, Læs mere
Tanker er uendelige. Frustrationen over fremtiden – eller mangel på samme – er stor. Hvor lang tid får jeg inden kræften ælder mig op indefra – nu hvor kemoen ikke kan holde den nede? Tanker Læs mere
Venteværelset på 5. etage – afsnit 7 – på AUH. Det er tirsdag. Sidder her igen igen igen. Her er stille. Folk sidder i egen verden. Nogen måske for første gang – andre – som Læs mere
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.
0 Kommentarer