Uge 32 … Svaret er to-delt

“Svaret er to-delt” … er det første onkologen siger og han fortsætter: “sagt på en anden måde – så er svaret neutralt og det betyder at de kræftceller vi har målt på siden starten, er uændrede, men vi kan se at de små – som vi ikke måler på – er vokset en anelse, men det er så lidt, at det stadig er indenfor rammerne af det vi kalder stabil sygdom – OG – der er IKKE kommet nye til”

Vi får en længere snak om at hvis den kemo-sammensætning – jeg nu har fået 48 gange – skulle stoppe med at virke, eller at jeg bliver resistent – så har de andre typer kemo – som så kan prøves – og endnu længere ude i fremtiden er der forsøgsmuligheder, som jeg helt klart melder mig til – for om ikke andet så kan det måske hjælpe andre med samme diagnose. Jeg fortæller ham også at da jeg – for snart 2 år siden – fik en rundvisning på den afdeling, hvor jeg skulle få min gang hver 14. dag – resten af livet – da lovede jeg dem – og mig selv – at jeg ville skrive kemo-historie – hvortil han siger “Du er stærkt på vej“

Jeg er glad og går derfra med fornyet håb og troen på at mit aktive liv – mine daglige vandreture – gør en forskel og jeg må igen igen citere Kirkegaards vise ord: “Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” – ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Og jo mere jeg går jo mere bliver der gjort hovedrent i det der er lige under parykken. Og det er der brug for – ikke mindst i tiden, hvor mandens sygdom fylder mere end min egen. Heldigvis mærker jeg ikke ændringer på hans tilstand – og – igen heldigvis – er jeg sådan skruet sammen at jeg lever i nuet – og kan derfor ikke rigtigt forholde mig til sygdommens udvikling, men tror og håber på at jeg vokser med den opgave der måtte komme.

Og om lidt er sommerferien slut – men det er stadig sommer 🙂

Hop videre til ugens programoversigt

Foto-uge-bogen … Kunst på Aros, stille solnedgange, vandreture i den smukke danske natur, skybrud og middag tilberedt i udekøkkenet. Og “by the way” – jeg er ret vild med at lave mad i det fri – det giver en helt anden smagsoplevelse – og – jeg slipper for stegeos i køkkenet.