Uge 33 … Lever her og nu …

“Ingen kender dagen før solen er gået ned” siger man og det samme kan vel egentligt siges om sommerferien, først når den er slut, ved man om den blev som man havde planlagt, og min var planlagt ret detaljeret.

Jeg har i flere år drømt om at vandre de omkring 500 km på Hærvejen fra Hirtshals til Padborg – en vandrerute som både pilgrimme og handelsfolk har fulgt i tusinder af år. I år tænkte jeg – at nu måtte det være min tur. Ingen ved jo, hvor mange sommerferier jeg har at bruge af – så med mr. Googles hjælp, fik jeg planlagt hele turen, overnatningssteder og ikke mindst, hvordan jeg ville kunne komme frem og tilbage – via offentligt transport – imellem blodprøver og kemobehandlinger. Dagsetaperne blev registreret i min kalender – sådan at familien kunne se, hvor jeg var – så’n ca. – og måske tage med på en etape – eller måske møde mig på en overnatningsplads og vi sammen kunne lave bålmad. Sådan blev det ikke.

Det blev en sommerferie med en pendling mellem AUH og hjemmet. Mandens tiltagende problemer – med det ene øje – betød – at han skulle gennem mange forskellige undersøgelser, scanninger og lægesamtaler, for at få konstateret en temmelig stor tumor lige bag øjet og flere mindre, andre steder i kroppen. Ikke lige den besked vi havde forestillet os. Så – det blev en ferie på egen matrikel – i haven – og med daglige gåture i lokalområdet. Heldigt, at vi bor et fantastisk sted. Århus Bugten til den ene side og skoven til den anden – et område og en rute, hvor vejret, vinden, stemningen og de mennesker, jeg møder undervejs, er med til at jeg stadig opdager og oplever nyt.

OG – haven har nydt glæde af denne hjemmeferie – næppe har den været så meget i orden som denne sommer. Der er plantet, klippet og nippet, alt imens hver en plante har lagt øre til – altså hvis man forestiller sig at planterne har kaninører – min frustration over vores situation. Selvom jeg ikke på noget tidspunkt har følt mig intimideret, så har fingrene i jorden, planterne og blomsterne været med til at give mig styrke – og til at leve 100, i det nu, der er her lige NU – og det kan altså noget…

… ligesom duften af nyklippet hø (coverfotoet) også kan noget. På en af mine gåture, fik min næse – på et splitsekund – sendt mig tilbage til mit skønne barndomsliv på landet på Fanø.

… og sommer er det stadig – enjoy.

Hop videre til ugens programoversigt