… det må være en slags jubilæum? – ja – godt nok ikke et af de jubilæer man har lyst til at fejre – og alligevel – for havde det ikke været for de 50 gange kemo – ja så havde jeg måske ikke været her mere – en helt umulig tanke – der lige får hjertet til at hamre lidt ekstra. Men – jeg er her og – ja – det har jeg i sinde at være længe endnu.
Det – at jeg hver morgen kan gå ud på terrassen, nyde min morgenkaffe, mærke, dufte, morgenstunden – lade mig blænde af morgensolens skarpe stråler, lade mig suge ind i duggens dråber, vende verden 180 grader, nyde stilheden, så er det som om alt står stille for en stund, krigene er stoppet, ingen lider og canceren er udryddet – alt er godt. Jeg er ikke bare glad, jeg er dybt taknemmelig.
Da jeg startede på kemo behandlingen for snart 2 år siden – anede jeg ikke, hvad jeg gik ind til – jeg vidste ikke en dyt om kemo – havde kun hørt skrækhistorier, der ikke bare handlede om at miste håret, men også hvor dårligt man ville have det. Jeg er heldig, jeg tåler kemoen, har ikke de helt store bivirkninger, håret mistede jeg – ja – men det kunne en paryk erstatte – og mundhuleproblemerne – ja – de er der også, og det er ØV – men jeg har fundet ud af hvad ‘munden’ foretrækker at spise i de dage, hvor det er værst og så lader jeg bare hukommelsen om at huske, hvordan det smager.
Med ordene – vi har det begge godt – er det alt for denne gang.
PS. Jeg har forresten tilmeldt mig 5 km’s gåtur på søndag – for den gode sag ‘Støt Brysterne’ – måske nogen vil med? Jeg har valgt egen rute og tilmeldt mig her 🙂
… og sommer er det – på efterårets første dag – enjoy.
Hop videre til ugens programoversigt
Foto-uge-bogen …
PROGRAMOVERSIGTEN … for uge 36 2025:
0 Kommentarer