Uge 38 … Nogle gange …

… ja – nogle gange må jeg tage mig i at mærke en lille tåre trille og så må jeg spørge mig selv om; Hvor kom den lige fra? Når jeg så rewinder tankerækken – så står jeg på øverste dæk på færgen til Fanø – og ser mod min fødeø – og saltvandet og vinden gør sit til at tårer triller – men jeg ved at det bare er camouflage. Jeg ved at det skyldes de mange skønne minder der vælter frem og ikke mindst at jeg kan stå her i levende live. Og nu fortsætter tankerne med at spæne derudaf – på den kæmpe omsorg vi begge mærker i vores hverdag – fra nær og fjern – OG – ja – det giver ikke bare en klump i halsen – men det sætter simpelthen gang i tårekanalen.

Tit spørger folk mig – hvordan jeg kan være så aktiv som jeg er og se så frisk ud som jeg gør – ja selv tandlægen siger det – når jeg nu får kemobehandling hver 14.dag? Jeg har ikke et svar – men tænker – og tror på – at det må være en kombination af mange faktorer. Jeg er hverken psykolog eller analytiker – hvis man da ellers kan analysere et menneske, for vi er da heldigvis stadig lidt mere end kun et tal – men jeg tror – på – at det må være en kombination af at der i den ene side af familien er nogle stærke gener – som sammen med min livsvilje, gør selv de lidt tungere dage – jo de er der, men heldigvis ikke ret tit – væsentligt lettere at komme gennem og som gør at jeg i mit inderste ved – at alt andet end at tænke positivt – være optimist – og tro på at jeg kan være her længe endnu – ville være spild af tid.

Og – så lyder det nok helt vildt – når jeg nu siger at min sygdom har været med til at fremme troen på mig selv – med til at fremme styrken i mit indre – med til at give mig livskraften – og – det skyldes alle jer – jer, min familie – venner – kolleger – naboer og gamle skolekammerater – og ja, alle jer som sender mig/os de bedste og varmeste ord med på vejen. Og dem kommer der rigtig mange af. Jeg tror på at ved at åbne mine øjne – ved at åbne mig – og ikke mindst ved at turde tage imod og bare være i det – er selvforstærkende.

Må også sige at det bestemt ikke er måden – jeg tidligere har følt – at jeg var i verden på – tværtimod – så har jeg altid følt mig som den lille dumme bondepige fra Fanø. Måske derfor suger jeg al den kærlighed ydmygt til mig og i dyb taknemmelighed.

Med linjerne fra min hjemstavnssang – sender jeg de varmeste tanker til alle.

Fanø, o Fanø, o hvor du er skøn,
hvid er din strandbred, din bølge så grøn.
Hjemstavn, o hjemstavn, ja, sikkert jeg tror,
:/ du er den fagreste plet på vor jord. :/

… sig velkommen til efteråret – det kan også noget

Hop videre til ugens programoversigt

Foto-uge-bogen … fra uge 37 – med et par kig til “Mit Fanø” – antiklimaks billedet af mig med Kemobehandlingsudstyret og de smukkeste sky formationer

PROGRAMOVERSIGTEN  for uge 38 2025
_{… tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig}

Mandag den 15. september
13:15 Hjemme hos – kunstneren Lise Honoré

Tirsdag den 16. september
12:50 Hvem er – Kristian von Hornsleth

Onsdag den 17. september
05:30 Køge miniby
08:20 Det Grønlandske Hus (3:4): De grønlandske studerende
12:05 Trædesten i vildmarken i Thy
23:50 Sort sol – over marsken

Torsdag den 18. september
07:30 Ghita og Højer – kunstneren i byen bag digerne
00:50 Hvem er – Kristian von Hornsleth

Fredag den 19. september
08:20 Kunsten … at lytte til kroppen
20:50 Niels Halds fabelverden – i Thy

Lørdag den 20. september
12:10 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (3:4)
00:35 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid

Søndag den 21. september
14:20 En vandretur på Harrild Hede
04:20 Mere grøn, klimavenlig og velsmagende mad: – i de aarhusianske køkkener

Mandag den 22. september
12:30 Hjemme hos – billedhugger Jørn Rønnau