Nogle gange løber hovedet løbsk – altså IKKE de smuktudskårne græskarhoveder – men mit hoved eller ihvertfald det der inde i det.

Er netop blevet scannet – og det er helt ok – alt går fint – og radiografen lover mig at tage nogle super flotte billeder – men det der sætter gang i øverste etages tankeproduktion –  er at det nummer jeg trækker – når der skal tjekkes ind – er et ulige nummer. 

Og ???  

Ja, det vil mange sikkert spørge –  men sagen er, at jeg ikke er helt fantastisk vild med ulige numre. “Det kan nemlig – i min verden – betyde et kedeligt svar.” OCD-tja … ? Heldigvis tager mit rationelle jeg over. Jeg kan jo hverken gøre fra eller til.

Mit intellekt ved også udmærket godt at det er en omgang dyt i låget – men det hjælper ikke på det faktum at ventetiden bliver lang – inden det bliver afklaret om der nu også er noget lunkent ved det ulige tal.  Får først svaret på scanningen i næste uge.

Et andet af mine issue i tiden – er mangel af søvn.

Jeg har det som om jeg leger centrifuge om natten – en leg jeg bestemt ikke er fan af. Og jeg ved, hvor meget en god lang dyb nattesøvn betyder – hvor mega mega vigtig den er for alle dagens væren og gøremål. Det fik jeg bekræftet, da jeg gik ned med flaget fredag – sådan rigtig ned.

Dagen starter egentligt ok – selvom det maks er blevet til et par timers søvn. Jeg kører på job for at speake med min ynglingsspeaker. Et program om Kelternes Verden. Det går fint. Derefter et aftalt møde på hjemturen – og – jeg får handlet lidt ind til aften. Men jeg husker det ikke rigtigt – alt foregår i slow – så slow at ikke engang skyggen kan finde ud af det. Næppe er bilen parkeret, før jeg bogstaveligt vælter omkuld og sover fra fredag eftermiddag til søndag morgen. Jeg sover rigtig mange gange – det vil sige – ikke en lang sammenhængende søvn, men dog sammenlagt længe nok til at jeg igen er frisk. OG det bedste ved det hele er at – nu nyder jeg mit veludhvilede jeg – ekstra meget.

Jeg er glad – min krop er god ved mig – den heler mig – på trods af kemoen der gør sit til at nedbryde mit immunsystemet.

Det er søndag og det ringer på døren. En nabo står med den skønneste skål æblegrød. Hvor heldig kan man være? Ja – jeg spørger bare. TAK … af hele hjertet.

Med ordene “Don’t worry – be happy” ønsker jeg alle – en skøn uge.

Hop videre til ugens programoversigt

Foto-uge-bogen …

Se eller gense: Halloween og monstergræskar i Tivoli

PROGRAMOVERSIGTEN for uge 44 2025
… tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig

Mandag den 27. oktober
07:20 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (2:4)
23:05 Halloween og monstergræskar i Tivoli

Tirsdag den 28. oktober
13:25 Halloween og monstergræskar i Tivoli

Onsdag den 29. oktober
06:25 Halloween og monstergræskar i Tivoli
21:35 Kørestolsdans – internationale mesterskaber

Torsdag den 30. oktober
13:25 Det Grønlandske Hus (4:4): Tanker om fremtiden
21:25 Halloween og monstergræskar i Tivoli
01:50 Kørestolsdans – internationale mesterskaber

Fredag den 31. oktober
18:05 Halloween og monstergræskar i Tivoli
01:50 Halloween og monstergræskar i Tivoli

Lørdag den 1. november
11:45 Hjemme hos – kunstneren Rasmus Bjørn
23:05 Kørestolsdans – internationale mesterskaber

Mandag den 3. november
12:45 Meget mere Bornholm – Gudhjem, Danmarks eneste bjergby


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.