Grådlabil og nervøs som bare pokker. Det er vist den rette beskrivelse af mig de sidste dage.
Dagen før Kemodagen … er mine dk4 fotografer og jeg, en tur på Kronborg Slot – eller ihvertfald i en af de mange små bygninger der ligger på slotsarealet. Vi besøger Illustratoren Emilie Melgaard Jacobsen – årets julemærkekunstner. Jeg tager KombardoExpressen for at slappe helt af og bare nyde turen. Men at sidde stille og lade tanker flyve – ja det får tårerne til at trille.
I går søndag dukker de op igen – tårerne – ud af det blå – det er vanvittigt, og når de først er dukket op, ja så er de umulige at stoppe. Dennegang skal der bare en malerulle til. Jeg elsker at male og siger derfor straks ja til at give en hånd. Alt imens malerrullen kommer godt rundt i hjørnerne – dukker et billede op – fra 1995 – af min far og jeg. Vi maler i min nyerhvervede lejlighed og vi havde det vildt hyggeligt. 2 år senere havde kræften snuppet ham. Og – ja – det får tankerne hen på min egen situation og tårerne får igen lov til at trille.
Årsagen – til tåre tsunamien skal man ikke lede længe efter – jeg venter nemlig på scanningssvaret, som jeg skal have i dag, og dennegang har jeg uro i sjælen.
Jeg sidder i venteværelset på Skejby, og venter på at blive kaldt ind. Og for første gang bliver jeg kaldt ind til aftalt tid – og af en onkolog som jeg kender. Hun tager varmt imod mig og starter med at vælte en flaske vand på gulvet. Det løsner lidt op for min stemning.
Men så kommer det: “Det ser ikke så godt ud dennegang – vi må nu konstatere at den kemosammensætning – som du har modtaget indtil nu – ikke virker mere. Sygdommen er i aktivitet, vi kan se flere tumor der er vokset – nogle ganske lidt, andre lidt mere fra 5 til 7 mm – og sammenholdt med blodprøverne som er steget ret voldsomt – må vi derfor sadle om. Vi har heldigvis en anden sammensætning – som vi kan tilbyde dig.”
Tårer triller – og jeg skal lige sunde mig.
Den nye kemo skal jeg have en dag om ugen i 3 uger – derefter en uges pause – og så forfra. Der vil være nogle andre øv-bivirkninger – men som jo dog stadig er forskellig fra person til person. Uden betænkningstid – svarer jeg ja-tak og krydser fingre for at jeg tåler det lige så godt som den kemo jeg har fået hidtil.
Efter denne kemo – er der ikke flere muligheder – og jeg spørger derfor om hvordan det vil se ud at være med i forsøg – hvortil hun svarer at det havde hun allerede set som en mulighed. Hun havde derfor taget diverse papirer med. Hun forklarer en hel masse om alle de praktiske ting i den forbindelse og selvom det lyder som en ret voldsom omgang – så er jeg ikke i tvivl om at det skal jeg.
Med en gentagelse af ordene “Don’t worry – be happy” ønsker jeg alle – en dejlig uge.
0 Kommentarer