tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

Hvordan reagerer man… når man får at vide at man har uhelbredelig kræft ? Det spørgsmål vil der nok være lige så mange svar på, som det antal – alt for mange – mennesker, der får beskeden – for, heldigvis er ikke to mennesker ens – vi har alle hver Læs mere…

… så dette indlæg er hurtigt læst. Men – nej – jeg har intet nyt at fortælle – kemoens bivirkninger har opført sig anstændige – føler faktisk de denne gang har været en anelse lettere at håndtere. Er det mon fordi min krop virkelig er ved at være immun/resistent overfor Læs mere…

“Hvordan har du det?” … er det første onkologen spørger mig om. Et spørgsmål, som jeg – helt irrelevant – kommer til at tænke på, at vi faktisk sjældent stiller hinanden – og hvorfor gør vi egentligt ikke det? Det giver mig lige lidt stof til eftertanke. Men han gør Læs mere…

Må indrømme …… må indrømme at tunge massive mørke skyer – har jeg fået rigeligt af – nu mangler jeg lyset – solen – D-vitaminer – OG – ja – så kom den heldigvis også i weekenden og med ansigtet vendt direkte mod solen – kunne jeg endda mærke varmen Læs mere…

… en laaang fredag, der egentligt bare kan smides i glemmebunken – altså den bunke, hvor dage – som ikke er værd at skrive om – kan smides i. OG – alligevel – for det er jo netop også dagen, hvor jeg får tanket op med en masse herlige kemostoffer Læs mere…

… et weekendophold på et hotel, andre ‘vælger’ et ophold på AUH på 8. etage med en formidabel udsigt ud over byen og med en 200% full service. Jeg måtte fredag aften melde mig på det sidstnævnte hold. En temperaturstigning på et godt stykke over grænsen for hvad onkologerne har Læs mere…