tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

Der er noget helt særligt ved gåture i den indre by. Midt i byens puls, mellem historiske facader, spektakulære nye bygninger – som iøvrigt er et herligt samtaleemne, når man møder fremmede mennesker på gåturen – og – mennesker, der konstant er i bevægelse – ja – midt i alt Læs mere

… og et fællesskab, uden filter Hvis der skulle være nogen der tror at en kemo stue – med plads til 5-6 patienter – er trist, stille og underlagt en kirkegårdsstemning – så må man tro om. Her bliver snakket, lyttet og grinet og her er der ingen grund til Læs mere

Som de fleste andre par … lovede vi at støtte hinanden i medgang og modgang, til døden os skiller – ja – men hvad gør man, når vi begge rammes af kræft, og plejebehovet truer med at opsluge den sparsomme tid, vi har tilbage? For os er løsningen blevet et Læs mere

Vandreture gør noget helt særligt for ens mentale overskud – ingen tvivl om det. Og i tiden, hvor der er fuldtidspleje til Leif – er der endnu mere brug for at få plads til at rumme, at vores hjem er blevet forvandlet til en form for plejeenhed. Det er bestemt Læs mere

… sjældent har jeg været så langt nede i ‘kulkælderen’ som i de seneste 14 dage – et sted som jeg absolut heller ikke gider at være. For – udover at det er mørkt og trist – så er det som om mørket får mig til at reagere voldsomt, på Læs mere

… men den forgangne uge har tæret godt på kræfterne. Mandens indlæggelse – vores hjem, der skulle indrettes med en hospitalsseng, et krav i forhold til hjemmeplejens arbejdsforhold, hvilket naturligvis er helt OK. Det betyder så at dobbeltsengen skal fjernes og det får jeg heldigvis hjælp til af familien. Værelset Læs mere