Uge 13 … vente, vente og …

… vente – ja – vente på et ens ventenummer står på tavlen – vente på scanningssvar – ja sågar vente på at få en p-plads – hvis det overhovedet kan lade sig gøre at finde en, for sjovt nok er det en ‘lille’ detalje man tilsyneladende har overset, da man planlagde byggeriet af Nordeuropas største hospital – altså at mange af os – uanset om vi er patienter eller pårørende – kommer i bil. OG – altsammen appellerer det til tålmodigheden og det dræner faktisk for energi.

En stille uge? … Not.

… ihvertfald ikke da jeg blev proppet ind i et langt smalt rør – læs MR-Scanner – for at få taget lidt billeder af alt det man ikke kan se. Hold så da maule, hvor larmer det i sådan et rør – og det hører jeg på i næsten 45 minutter. Men måske er det meget godt – med den voldsomme larm – for det sender heldigvis tankerene om – at det må være ligesom at ligge i en kiste – til Langtbortistan.

Hvorfor MR scanner

Det er da vildt, hvordan tanker kan komme forbi noget så mørkt – eller er det? Jeg tror – at når man er uhelbredelig syg – så er det ret normalt. For selvom vi alle skal dø på et eller andet tidspunkt – så er det alligevel ret skræmmende at vide at min tid afhænger – for en stor dels vedkommende – af den livsforlængende kemoterapi. Når jeg bliver MR Scannet, så er det fordi, 1) at kræften er begyndt at pille ved noget i min rygsøjle, 2) at kemoterapiens bivirkninger er tiltagende. Hvis det er det sidste – så er det på den ene side godt – altså at det ikke er kræften der driller – men på den anden side, hvis det er kemoen – så vil det betyde at mængden af den kemo jeg får skal justeres nedad – og – hvad vil det så betyde?

Smil – eller helt til grin

Heldigvis er jeg sådan indrettet at jeg kan skubbe disse sorte tanker væk, langt væk. Jeg skal bare snøre mine vandrestøvler – og ud på mine walk og smile til verden og verden smiler tilbage – uden undtagelse. OG – det er altså ikke bare verdens mest irriterende floskel, når nu ens Mood er ØV – men det er videnskabeligt bevist at det ændrer humøret. Jeg behøver ganske vist ikke videnskabelige beviser – fordi jeg oplever det dagligt. OG – smilet – eller måske et lille grin – kommer også frem, når jeg ligger med en vis legemsdel nærmest lodret op i vejret – for at snuppe et macro billede af en lille farvestrålende blomst eller af mit firkløverfund.

Firkløver og Hjertesten

Ugen har også været præget af en del træthed – og det har påvirket mine gåture. Både energi og tempo har været lav – liiige indtil jeg fandt mit nr. 2 og 3 firkløver i 2024 – så kom energien. Jeg tror på – at de bringer mig held – ligesom hjertestenene også sender mig et kærligt budskab. Kald det bare noget OCD lignende tanker. Men det virker for mig.

Med linket til – Programoversigten – længere nede på indlægget – vil jeg ønske alle nogle vidunderlige påskedage