… altså ugen efter det lidt – læs meget – kedelige scanningssvar – et svar som jeg inderst inde vidste ville komme og alligevel rammer det hårdt, når det bliver sagt med ord. Heldigvis er der jo så en ny kemo mulighed, en mulighed som jeg begynder på – allerede på torsdag. Er noget spændt på, hvordan jeg reagerer på den nye – men jeg håber og tror på, at den også vil have den effekt at den vil få canceren til at holde sig i ro.
54 gange – har jeg modtaget den første Kemo – i en periode på godt og vel 2 år. Da jeg startede på den – tilbage i september 23 – lovede jeg onkologen og sygeplejepersonalet – eller i bund og grund nok mest mig selv – at jeg ville sætte rekord og det har jeg gjort. Jeg er klar til ny rekord.
Ellers har ugen været en skøn uge – fyldt med aktiviteter, med job, vandring, besøg, fødselsdags middag, brunch/frokost ude, middag også ude – og og og – ja, jeg kunne blive ved.
Elsker det, elsker mit liv og elsker alle jer, der er i mit liv. “Livet er en gave”
Med coverfotoet – taget af min søs – fra ‘mit’ hjertetræ – ønsker jeg alle – en dejlig uge.
Se eller gense – fredag den 14. november kl. 22.10:
PROGRAMOVERSIGTENfor uge 46 2025 … tv-programmer tilrettelagt og klippet af mig
Mandag den 10. november 06:35 Krull og Mågekysset 13:10 Frivillighed og fællesskab – Det kærlige måltid 03:30 Værkstedet – huset fuld af liv
Tirsdag den 11. november 13:20 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (3:4) 18:10 I fodsporene af en fannik: Gennem Nordbys snørklede gader på Fanø
Onsdag den 12. november 16:30 Sort sol – over marsken 00:30 Til fods i naturen – Rundt om Bølling Sø
Torsdag den 13. november 13:20 Hjemme hos – Lotte og Verner Brems
Fredag den 14. november 11:45 Kræft, kærlighed og kunst – René Jacobsen 22:10 Kroghsminde – en gård, en slægt
Lørdag den 15. november 11:45 Det Grønlandske Hus (3:4): De grønlandske studerende 16:45 Ordløse breve – i stedmoderblomstens farver 00:30 Sort sol – over Marsken
Søndag den 16. november 17:45 Kørestolsdans – internationale mesterskaber 02:40 Ordløse breve – i stedmoderblomstens farver
0 Kommentarer