… denne uge har været – lidt ØV. Tror dog – at det evige regnvejr, hvor alt er gråt og vådt og ikke på nogen måder inspirerer til at hæve mundvigenes nedadgående position – bærer en stor del af årsagen.
3 dage før hver kemobehandling skal jeg udfylde et skema om mit helbred. En række spørgsmål – som Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til næste behandling? Har du haft kvalme? Har du kastet op? osv. osv. – og til langt de fleste spørgsmål, kan jeg svare – nej. Ja okay – lige ved spørgsmålet om vægten gælder nejsvaret ikke – her må der lidt tal på. Men heldigvis tal som ligner hinanden uge efter uge – og det er gode tegn 😉
Men tilbage til spørgeskemaet – hvor jeg i denne uge – må svare med et lille ja – til et af spøgsmålene – som er – om jeg føler mig træt? Og ja – ugens første dage var med en smule mere træthed, end det jeg ellers kender. OG – at føle sig træt, at føle at sofaen trækker voldsomt, det er svært – når man er gjort af et stof, hvor man er fyldt med energi – som jeg er – og som jeg iøvrigt har det bedst med. Gennem det her forløb, har jeg dog virkelig lært vigtigheden af at lytte til egen krop. Såååå – sofaen vandt – en enkel aften!
Men det, at jeg har følt mig lidt træt, sætter også tanker i gang – tanker om hvorvidt det er kræften inde i mig der udløser det. OG når tankerne kommer omkring det der raser inde i min krop – ja så ligger tårerne lige under overfladen, klar til at springe ud – klar til at løbe uhæmmet ned ad kinderne – og det lader jeg dem så gøre – lader dem trille – dog ikke uhæmmet – men stille.
Jeg tror at lægens ord – da jeg forrige uge var indlagt – om at jeg nok skulle reducere mine drømme om at sætte rekord på længst levetid med uhelbredelig kræft – noget ned – sidder stadig et sted i underbevidstheden. Og hun sagde det jo netop fordi min kræftform har man ikke andre muligheder for at helbrede end den livsforlængende kemo jeg allerede får.
Heldigvis har tanker det jo med at flyve fra nord til syd, fra sort til hvidt, på splitsekunder. Så måske er det i denne – halvt vågen, halvt sovende tilstand – under hyggetæppet på sofaen – at jeg hører noget om sol i vejrudsigten – en melding, der får mit humør til at stige proportionel med antallet af soltimer.
For – sol og gåture – det er altså mit vidundermiddel – mod al det her kræfthalløj – og UDEN TVIVL min redning til ikke at fordybe mig i tankernes destruktive greb. Når solen kommer frem – som den gjorde onsdag – og som vejrguderne havde lovet – så bliver humøret og ikke mindst energiniveauet justeret voldsomt op.
Et besøg på MoMU, får også humøret til at stige og speciel deres MoMU-lørdage, hvor man får en halv times oplæg til udstillingen og derefter egyptisk inspireret buffet, er hyggeligt. OG – så er jeg ret vild med overskriften på den aktuelle udstilling: ‘Besat af livet’ – for det er det jeg er – og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at være her så lang tid som muligt, for at blive ved med at være sammen med min familie.
… om det er det ‘stof’ jeg er gjort af – og som jeg ikke ved hvad er, men som kan holde mig fra de dybe kælderture – ved jeg ikke. En af vores venner – Birthe – skrev forresten på et tidspunkt til mig: “Du er ”lavet” af et helt specielt stof. Kan de da ikke finde ud af, hvad dette stof er, så kan man spare halvdelen af vort sundhedssystem.”
Denne uge, er et tv-portræt af et hus – pandoras æske er der nogen der kalder det – hvor der er fyldt med aktive glade seniorer, der har fravalgt lænestolen – men tilvalgt et fællesskab, hvor der snakkes, smedes, drejes i træ, arbejdes i ler og meget meget mere – blevet klippet og speaken er skrevet.
OG – på lørdag kl.22.15 er der endnu en premiere
Denne gang på programmet: Kalk, kilder, kunst og kold krig … i Rebildcentret.
Genudsendelse søndag kl. 17.05
FOTO-UGE-BOGEN
… og regn, regn, regn i en uendelighed
… og foråret spirer
… og så kom solen
… og mundvigene når ørene
… og hyggemiddag med rispapirruller
… og SMS om at kigge i venstre bestikskuffe 😉
… og – KOLDT – ja – men kun lige til man er ude i det 🙂
Besat af livet – aktuel udstilling på MOMU – kan anbefales.
.
Elsker den titel … og selvom det ikke er mine ord – så ER det mine ord. Det er nemlig det jeg er – besat af livet. Ligesom jeg er vild med citatet:
“Man dør to gange. Den anden død er at blive glemt”
… sagt af den tyske forfatter, som egentlig var apoteker
Theodor Fontane (!819-1898)
0 Kommentarer