Uge 10 … hænger mig ud af halsen

… ja altså det er ikke uge 10 der hænger mig ud af halsen – men al den kemohalløj – DET hænger mig virkeligt ud af halsen … jo – det gør det, sku’.

Det er bare sådan det er …

Det er nu min 12. Kemobehandling, og det er jo stadig kun begyndelsen, da jeg skal have det resten af mit liv, så jeg kan ligesågodt glemme alt om at jeg synes det er træls og så bare vænne mig til den nye vane – det nye liv – hver anden weekend

Nu går det lige så godt …

I dagene op til kemoweekenden … er de fleste bivirkninger næsten væk – og så er det at det er ØV – for jeg ved så, at nu starter det hele forfra. Jeg ved at jeg – fra fredag middag til søndag middag – skal være i selskab med min kemopumpe, jeg ved at han vil holde mig mere eller mindre vågen i de to nætter, jeg ved at jeg ligner lort – har en underlig hvid/grå farve i ansigtet – som bestemt ikke er til pæn brug – og som ikke rigtigt kan skjules bag noget rouge – jeg ved at kvalmen lurer – heldigvis dog kun ganske lidt – og jeg ved at det at drikke koldt, er som at hælde nåle gennem halsen – og ja – det er altsammen øv. MEN – det får mig alligevel ikke til at stoppe – selvfølgelig gør det ikke det – langt fra – jeg vil jo gerne være her så længe som muligt.

Gode råd …

Når jeg først sidder i stolen … så forsvinder de 3 1/2 time – det tager, at lade mig fylde med giftstoffer – lynene hurtigt. For det første har sygeplejersken tid til snak, tid til mig. Vi snakker om resultatet af mine nyeste blodprøver – blodprøver som hun er meget tilfreds med – og om min tilstand, min livskvalitet – generelt. Hun kommer med mange gode råd, der måske kan lette mine bivirkninger. F.eks problemerne med mundtørhed og åbne blæner – “Her findes en lang række produkter på apoteket som kan lindre ubehaget” siger hun, og hun giver mig små prøver med hjem, sådan at det kan prøves af inden jeg bruger penge på det. Selv har jeg fundet frem til en 100% naturlig og meget mild, men effektiv fennikel tandpasta. Den føles godt i munden – skulle dog lige vænne mig til smagen af fennikel – men den er egnet til sart tandkød pga. indholdet af Aloe Vera – og så er den økologisk og helt fri for fluor.

Yderligere kemobehandlings mulighed …

OG – for det andet – så har sygeplejersken har også tid til privatsnak … en snak hvor vi kommer langt omkring. Det er hyggeligt. Jeg spørger også ind til om hun kan løfte lidt af sløret for mit scanningsresultat – som jeg får mandag – hun tjekker, men siger der endu ikke er lavet journal på det. Godt jeg er udstyret med tålmodighed. Hun fortæller mig også noget nyt – at skulle den kemo – jeg får – ikke virke effektiv nok, mod min cancer – så er der yderlig en mulighed. Det var en fantastisk god oplysning – som jeg blev meget glad for at høre.

Omgivet af hjælpsomhed

Men heldigvis har ventetiden … indtil jeg får resultatet senere i dag mandag – af en eller anden grund ikke fyldt på samme måde – som ugen op til scanningen gjorde. Jeg tror, jeg tænkte, at i den uge skulle jeg leve og være så sund som overhovedet mulig – simpelthen for at få de allerbedste scanningsbilleder. Irrationel tænkning – ved jeg godt – men hvis resultatet skal vise sig ikke at være så flot og positiv – som de to første kontrolscanninger – så ved jeg at jeg har gjort hvad jeg kunne. Retfærdigvis – overfor mig selv – må jeg dog tilføje at jeg lever hele tiden sund – undgår tilsætningsstoffer i alt hvad jeg propper i munden og smører på huden – jeg går mine daglige walks på minimum 5 km – og ikke mindst så er jeg omgivet af en lang række gudsbenådede skønne og kærlige mennesker.

Næsten dagligt tikker der beskedder og mails ind, ikke bare med varme og omsorgsfulde ord – men også med tilbud om leveringer af middage – om at mødes til snakke – om følgeskab på gåturene – og I skal vide – og at jeg bliver dybt berørt over den overflod af kærlighed – DET gør mig GLAD – TAK 🙏🏻