Uge 14 2022 … En aftale er en aftale …

Den ene dag forår …

… som på coverfotoet – den anden dag snevejr – det er helt vildt – ikke fordi det er usædvanlig for årstiden – men mere fordi vi allerede har disse stærke forårsoplevelser – med 2-cifrede temperaturer – og hvor jeg på min gåtur i søndags – snuppede lidt fotos – ikke fordi det er særligt usædvanligt fra min hånd – altså at snuppe et foto – jeg tager vist alt for mange – men i søndags var det af forårsbebuderne, som mælkebøtter, følfod, tusindfryd, violer og så var der, den “blå’ este” – sproget er vel under forandring, ik? – himmel – men ak – det danske vejr er omskiftelig – nogen siger det er charmerende – ikke jeg!

Ugen bød også …

…på endnu en optagelses dag til programmerne om Minkavlere – denne gang på Fyn. En Minkavler/Eks-Minkavler fortæller om de værste dage i hans liv – men også om at komme videre. Stærke optagelser.

Søndag d. 3. april …

… gik turen til København og til fods gennem lidt af byen – fra Hovedbanegården til Nørrebro – gennem Ørstedsparken (coverbilledet) en af de overraskende mange små grønne oaser – midt i en storby – og her mødte jeg en ældre dame, “Ja – er det ikke smukt? sagde hun – “Jeg skal en tur herned hver dag, uanset vejret” fortsatte hun. Og det er jo lige præcis dét – naturen kan, den glæder os – meget – meget mere end vi aner, og selvom det var forbasket koldt – og småregnede, så var solen indimellem også fremme – og mit møde med damen – er netop et bevis på det. Slentreturen fortsatte videre langs Søerne og op tiol firmaets lejlighed på Nørrebro. Næsten som at komme hjem, har været her en del gange efterhånden. Mandag morgen starter vi nye optagelser – til en ny serie “Gå for BørneTelefonen” – så igen igen – smutter der lige nogle redigeringsdage fra Minkene.

Mødet med nye mennesker

Og det er jo også dét, der er fedt ved mit job – dét, at der er den store variation – og dét, at komme rundt og møde nye mennesker. Og – at møde nye mennesker – både de jeg møder på min vej og de mange vi laver tv-optagelser med – at have en tæt dialog – at komme et godt stykke ind under huden – som er noget der helt automatisk sker, når jeg skal være med til at fortælle deres historie – det er givende for mig – utrolig givende. Det udvider min horisont – det giver udsyn – et udsyn der rækker længere end ud over min egen næse. I nogle tilfælde udvikler det sig faktisk også til venskaber. Det gør godt.

FOTO-UGE-BOGEN:

En aftale er en aftale!

Noget af det værste jeg kan gøre ved mig selv – er – ikke at overholde en aftale – et løfte. Det er 100% mod min opdragelse. En aftale – er en aftale og et løfte – er et løfte – det er fuldstændigt indiskutabelt. Alt andet er spild af tid – hele vejen rundt – altså både spild af egen tid og ikke mindst for hvem aftalen er indgået med – for hvorfor pokker skulle man da også indgå en aftale, hvis den alligevel ikke bliver til noget???
Mr. Google siger: En aftale er et eller flere løfter, der danner rammen om, hvordan to eller flere parter skal optræde. Ordet anvendes både om dagliglivets uforpligtende tilkendegivelser og om de juridiske aftaler, der kendetegnes ved at kunne gennemtvinges under en eller anden form ved domstolene.
MEN – ingen kender dagen før solen går ned – så uanset den allerstørste vilje – så kan man blive tvunget – af omstændigheder, der ikke lader sig ændre – til at ændre på aftalen – til at flytte den, eller i værste fald, annullere den. Heldigvis har de fleste stor forståelse og tolerance – og TAK for det – men der, hvor det gør allermest ondt – er – hvis man indgår en aftale med et barn – og den bliver brudt – det er nærmest utilgiveligt. Aftaler mellem børn og voksne – skal man kunne stole på, basta! Men ikke desto mindre så bragte jeg mig selv i den situation – i går – da vi skulle have været en tur i Legoland med vores 7-årige Aija – og hun glædede sig. Men mit helbred drillede – drillede så meget at jeg ikke kunne tænke på at går rundt i et vidunderland – fyldt med aktiviteter og oplevelser for et barn – sammen med et barn. Hun tog det heldigvis rigtigt pænt og vi lavede en ny aftale.

Walk Your Talk:

Nogen gange er det rart at have overskud – det er vel i bund og grund altid rart – men lige nu tænker jeg på at have skridt i overskud – og det har jeg heldigvis – for når jeg ser tilbage på martsmåneds resultat, så nåede jeg 359.889 skridt eller 198,7 km. Og det på trods af at der var dage jeg kun nåede et par tusinde skridt.