… hvor har vi det dog godt!

… som ænder der lever på en grøn ø, i et roligt vand og fredeligt land – det er der vist ingen, der kan være i tvivl om – alligevel glemmer vi det når mælken er udsolgt i supermarkedet – eller når nogen har tisset på sukkermaden. Vi kan altid finde en grund til at brokke os over et eller andet – og det er vi desværre ret gode til.

Når man så – som jeg gjorde i onsdags – laver interviews med en lang række Ukrainere, som har været tvunget til at forlade deres land, deres by, deres familier – ja – kort sagt – deres liv dernede, så finder man virkelig ud af, hvor godt vi har det.

… ikke nogen bomber der sprænger i baghaven

Vi har vores familie, vi får mad på bordet og kan sove trygt om natten – der er ikke nogen bomber der sprænger i baghaven, bomber der ødelægger alt og reducerer vores ejendele til det vi står og går i, vi skal ikke gemme os – i flere dage i streg – i små kældrerumme, uden mad og drikke, bare for at overleve. Det er sådan det var under tidligere verdenskrige – men det er også sådan det er i dag – i 2023 – for rigtig mange ukrainere.

… Ukrainere vil ikke lægge nogen til last

ikke desto mindre – så møder jeg et varmt og positivt indstillet folkefærd – “Danskerne har taget imod os, og det er helt helt fantastisk” siger samtlige af de interviewede, de er så taknemmelige fordi de har fået lov at komme hertil og at de mest nødvendige livsbetingelser bliver stillet til rådighed. Min oplevelse er at de er mennesker, der ikke vil lægge nogen til last, de vil gerne bidrage med det de nu kan bidrage med.

Meget mere om det, når jeg skal i gang med at klippe programmet om Ukrainere i Danmark.

FOTO-UGE-BOGEN … uge 13

… var en uge med snevejr den ene dag og forår den næste – med stærke og følelsesladede optagelser ved en seniorklub for Ukrainske flygtninge – og med frokostbesøg af gode venner

Kategorier: tv-ugen …

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

Discover more from lissie.dk …

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading