Hvem kender ikke historien om Evita

– om den argentinskfødte kvinde (f. 1919), der voksede op i fattigdom – der ville være skuespiller – og blev det – men som først blev rigtigt kendt, da hun giftede sig med Perón, ham der senere blev den Argentinske præsident. Men det var nu ikke pga. ægteskabet – nej – men det var fordi hun som førstedame markerede sig ved at kæmpe for de fattige. Derigennem fik hun folkets store sympati og en stor betydning for udviklingen i Argentina. Desværre døde hun i en alder af bare 33 år – af en uhelbredelig kræftsygdom.

Historien om Evita er fortalt af rigtig mange.

… men mest kendt er nok musicalen Evita, af Andrew Lloyd Webber – men også filmen med Madonna i hovedrollen, har mange nok set.

I denne uge – så vi stykket på Aarhus Teater, fortolket og instrueret af svenske Sara Cronberg og udført af top professionelle skuespillere.

Min eneste kommentar er:

SE dette pragtstykke.

Det er ikke helt den historie – jeg fortæller i programmet:

“En hverdag i Danmark – for Ukrainske flygtninge”

…men derimod en historie om et folk – der er blevet tvunget væk fra deres hjemstavn, på grund af en krig – væk fra hjem, famile, venner – væk fra alt hvad de kender og mange af dem, kun med en enkel kuffert, indeholdende det allermest nødvendige bagage.

Det drejer sig om ca. 8 millioner mennesker – der – ifølge FN – er flygtet ud af Ukraine. Ca 22.000 er kommet til Danmark og det er 22.000 mennesker, hvor langt størstedelen er kvinder og børn – fordi manden, faderen eller sønnen, er blevet tilbage i Ukraine for at kæmpe for sit land.

Alle 22.000 skal finde en hverdag, de nu kan få til at fungere i Danmark

… en hverdag der skal være så normal som muligt

… selv om de lever hvert minut, hvert sekund – døgnet rundt – med frygten for at der skal ske deres mænd/sønner/fædre noget i krigen.

Vi har mødt nogen af dem, der er havnet i Aarhus. De fortæller deres historie – om hvordan de helt ind til den 24. februar 22 ikke troede på at der for alvor ville udbryde en krig – men måtte sande – de tog fejl.

De fortæller om flugten, om at måtte gemme sig i kældre – om ikke at have mad og om angsten, og de fortæller om hvordan det er at komme til Danmark, og hvordan det lykkes at få en hverdag til at fungere.

PREMIERE fredag den 2. juni kl. 21.10

– på tv-kanalen dk4 eller via streaming på dk4.tv

FOTO-UGE-BOGEN

Søskende weekend i Sverige

Min søster – kunne godt være en ny version af Evita – fordi hun – og hendes mand – kæmper for det fattige masaifolk i Masai Mara i Kenya. Læs mere her: www.afrikahuset.se

Kategorier: tv-ugen …

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

Discover more from lissie.dk …

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading