tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

Scanningens ugen … er altid – for mig – den værste uge i det her kræftforløb – og det er det fordi jeg tænker – at jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at få de allerbedste scanningsbilleder. Det er jo naturligvis irrationelt – fordi jeg kan ikke gøre Læs mere…

Det tog tid – det tog mega lang tid – at komme gennem forkølelsen, gennem vaccinen og kemoens barske bivirkninger. OG – ja – det tog så lang tid, at jeg nåede at få mig selv proppet ned i et stort sort hul, sådan et hul, hvor der ikke er Læs mere…

… nok ikke den bedste cocktail – men først til en solstrålehistorie. Jeg har skrevet det før og nu skriver jeg det igen: “Verdens bedste naboer – ja – de findes lige her, hvor vi bor.” De hører at jeg gik flad med en helt almindelig forkølelse – og vupti Læs mere…

Flad – flad – flad, som om jeg er kørt over af en damptromle og al energien derved er presset væk, sådan har jeg det lige nu – ja – ikke engang energien til at skrive her, har jeg – så dette indlæg er bare et lille piv. Et lille Læs mere…

Ugens Coverfoto – mangler vist kun kronhjorten … Jeg øver mig i … at få kemodagene til at være en helt naturlig og nødvendig del af hverdagen – og jeg føler – at jo mere afslappet holdning jeg har til kemoen – jo mindre føles bivirkningerne. Sådan har det været Læs mere…

Coverbilledet fra en af ugens walk … en uge, hvor jeg bare må sige:“Hurra for en fed uge” – en uge med masser af energi – ingen kemo bivirkninger – det mest vidunderlige sensommervejr – ingen sure opstød fra nogen som helst – tværtimod møder og snakke med en masse Læs mere…