Hvis resten af verden lever som vi danskere … så vil det kræve mere end 4 jordkloder at dække forbruget af ressourcer” lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. Jeg ved ikke, hvad denne udtalelse gør ved dig – om det ‘i det hele taget’ gør noget ved dig? – men for mig er det et billedesprog, der er så voldsomt at det får mig til at stoppe op – og spørge mig selv – hvad pokker har jeg/vi gang i?

Vi overforbruger – alt – og jeg mener – alt – fordi – vi køber nyt, når vi er trætte af det gamle og ikke fordi det har nået et punkt hvor det er ubrugeligt – vi køber, smider væk og køber nyt – uden tanke for om det kunne bruges lidt længere, om det måske kunne repareres, eller måske anvendes til et helt andet formål, end det oprindelige og ikke mindst, helt uden tanke for, hvor mange ressourcer der skal til for at vi kan blive ved med at producere til vores forbrug – OG – uden tanke for om vores jordklode kan blive ved med at klare det.

Feje for egen dør

Og – ja – jeg skal jo bare gå til mine egne skabe – mit eget klædeskab – for det er virkeligt et godt bevis på overforbrug. Klædeskabet er så fyldt at der ikke kan klemmes en eneste bøjle mere ind og meget hænger endda med prisskilte på og har gjort det længe – for slet ikke at tale om skoskabet – helt ærligt – så er det direkte pinligt at kigge ind på rækken af sandaler, sko og støvler – som måske kun er brugt en enkel gang – det er altså vildt.

Jeg/vi bliver simpelthen nødt til at gøre op med denne ’køb og smid væk’ kultur. Vi skal minimere mængden af affald, vi skal blive bedre til at få repareret vores ting når de går i stykker og forlænge levetiden på vores produkter bl.a. ved at opgradere, genbruge eller genanvende dem.

DERFOR – har vi – på dk4 – netop taget hul på et nyt program – et program om genbrug.

I Aarhus var der nogle driftige folk – der rundt om på genbrugspladserne – kunne se, de alt for mange gode brugbare ting, der blev kasseret. “Det må der kunne gøres noget ved”, sagde de og idéen om REUSE opstod og blev realiseret i 2015. Lige siden har omkring 700-750 ton møbler, service, værktøj, legetøj og andet godt brugbart ‘affald’ fundet nye glade ejerkvinder/ejermænd

Meget mere om det, om REUSE og om genbrug i det hele taget – næste gang.

FOTO-UGE-BOG:

Kategorier: tv-ugen …

2 Kommentarer

finn Torslow · marts 21, 2023 kl. 1:17 pm

har ikke fået dit nyhedsbrev i denne uge?
vh
Finn Torslow

lissie · marts 23, 2023 kl. 9:54 pm

Jeg ved det godt – jeg ved det godt – men lover at der snart er et på vej 😉

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.