Uge 17 … Sort på hvidt …

Hold så da op, hvor har det været en påske i år – en påske fyldt med alt det bedste jeg ved – nemlig samvær med familie og venner – en påske med påskeæg, leg, smil, glæde, kærlighed, snakke, dejlig mad og fælles gåtur – men også en påske, hvor mine følelser har hængt alleryderst på tøjet i dagene mellem besøgene.

… og det startede med – at jeg køber en ny iPhone – (undskyld – men dog produceret i Kina 😉 Jeg får den til at fungere og gennemgår alle app – sådan at jeg er sikker på at de fungerer som de skal. Kommer derfor også gennem Sundheds app’en, klikker på de forskellige faner – også journal fanen – og ser at der er skrevet en ny – udgivet den dag jeg har udfyldt det skema som jeg udfylder inden hver kemobehandling – en journal med overskriften “Kræft i Bugspytkirtlen” – Bang! Den rammer. Hurtigere end lynets hast lukker jeg app’en – som var det den der havde fået kræft og kunne smitte.

I godt halvanden år har jeg jo bare gået rundt og følt at jeg intet fejler – ja – rent faktisk glemmer jeg at den fucking kræft raser rundt i min krop. Den har også været mega nem at glemme – jeg mærker jo intet til den – indtil nu ? På skemaet denne gang har jeg nemlig skrevet om de helt ubetydelige – men dog mistænksomme – smerter jeg har konstateret i området omkring Bugspytkirtlen – og også en lille prikkende fornemmelse på ryggen – lige omkring højre lunge – og da jeg ved at der ved sidste scanning blev konstateret mørke pletter på lungevæggen – ja så kan jeg let få det til at blive til – at kræften nu vokser. MEN – men – men – det er dog stadig kun i mit hoved. Jeg må væbne mig med tålmodighed til efter næste scanning om små 14 dage.

Det er sååå underligt – hvad det er, der sker inde i hovedet – hvilke tanker disse ord – sort på hvidt – kan sætte i gang. Jeg ved jo godt – med mit intellekt – at jeg har “Kræft i Bugspytkirtlen” og at kræften har spredt sig til stort set hele mave, bryst og ryg regionen, og at den lever sit eget liv. I de godt halvanden år der er gået – har den været from og trukket sig lidt tilbage – men ved de sidste 2 scanninger var der jo så desværre kommet nye til. Jeg ved også godt at selvom jeg har det godt – ja – så kan det hele ændre sig vildt hurtigt og kræften kan blive så agressiv at man – kan dø indenfor få måneder. Jeg skriver helt bevidst – man – fordi jeg stadig har svært ved at forestille mig at det også kan ske for mig, at fra at have følt sig rask til pludselig ikke at være her mere. Og jeg føler og tænker – at så er det sådan det er – men at blive mindet om det sort på hvidt – det rammer mig altså. Og det rammer mig fordi, der er så meget mere jeg gerne vil i det her liv, så meget mere jeg har at byde på, så meget mere jeg gerne vil være her for – for min familie – og derfor bliver det ikke uden kamp til stregen.

Håber at alle kan se tilbage på en skøn og minderig påske – og er klar til at tage godt imod hverdagen – med alle dens opgaver og ikke mindst glæder.

Hop videre til ugens programoversigt

Ugens walk …

På en af mine tårevædede gåture – fik jeg øje på årets første firkløver – det fik smilet frem

SE eller GENSE på dk4 … torsdag den 24. april kl. 21:20

PROGRAMOVERSIGTEN … for uge 17 2025: