Den første uge – efter beskeden “Uhelbredelig kræft” – sker der så vildt meget. Det er en uge, hvor det hele sættes i gang – og jeg skal da godt nok lige sige – at vores sundhedssystem – det fungerer – punktum
Føler mig meget priviligeret …
Min søster kommer på besøg de første dage – og vi snakker uafbrudt – om alt mellem himmel og jord – vi går ture. Hun tager med mig på job – og vi besøger mine børn. Venner, naboer, min gamle mor på 91, nevøer – kigger forbi – og – ja – det vrimler med skønt besøg. Det er da et privilegium.
Privatsekretær …
Ved samtalen i fredags – på kræftafdelingen – havde de lavet en kalender til mig – en kalender hvor hver anden weekend er afsat til kemo, og hver anden onsdag til blodprøvetagning – ct-scanninger – lægesamtaler osv. osv.
Føler nææææsten som om jeg har fået en sekretær – til at styre min kalender, det har jeg ikke prøvet før – så det er da meget sjovt – nye tider – ja det er det bestemt
meen – nu er det altså alvor …
Torsdag tager vi – min mand og ældste datter – igen på Skejby – og – langsomt – ja langsomt – begynder alvoren at gå op for mig … nu skal der nemlig opereres en ‘port’ ind under huden – lige over det ene bryst – en port som skal bruges til de fremtidige kemo behandlinger. Det tager halvanden time – med lokalbedøvelse – og forløber uden problemer.
Min nye weekend ven
Fredag sidder jeg behageligt i en stol på Skejby og de første 3 typer kemobehandlinger går i gang – det forløber som det skal – og efter 4 timer bliver jeg sendt hjem med en pumpe, der indeholder den 4. kemo. Den er forbundet med den indopererede port og det bliver min nye følgesvend og weekend ven – de næste 46 timer – en nem en af slagsen – en ven der ligger stille i en lille taske, som jeg hænger i bukselinningen om dagen og om natten ved mit hovedgærde.
Første hjemme nat – med denne følgesvend – overnatter – først min ældste datter og næste nat den yngste – en stor tryghed, hvis et eller andet skulle drille. Mine bonusbørn – har også allerede meldt ind – at de også er klar til at træde til.
Søndag kommer hjemmesygeplejersken for at afkoble ham igen – og hun spørger hvordan det er gået. Jeg kan kun svare: “Af alle de mange forvarslede bivirkninger – har jeg ikke mærket én eneste”. Hun er glad og ret imponeret, det har hun ikke tidlige oplevet. Men – selvom denne nye weekend ven ikke har skabt problemer – så er det nu også rat at være fri af ham igen. Jeg må forresten hellere finde et navn til ham – jeg skal nemlig være sammen med ham hveranden weekend – resten af mit liv.
Men – de næste 11 dage – har jeg “fri” – og jeg har det godt – og glæder mig så meget til at få lavet endnu et tv-program.
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/AA442640-BEB9-4B7F-8D9B-4398898A1056_1_201_a.jpeg?resize=477%2C780&ssl=1)
FOTO-UGE-BOGEN … fra uge 38
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/DD14202F-3856-4B9F-8F56-2CC840D2496C_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/EA77F988-2D2D-4B64-9859-96200F8C5E52_1_105_c.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/85C09D61-8B45-4428-897A-8FBEDEC912BC_1_105_c.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/4EAB7F19-639E-4903-94D3-5EBB1DB77F79_1_105_c.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/99473234-BB1A-45FB-B1CD-A6E326C371CE_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/B0CD303A-6EDA-4E42-887C-EDF5E01AF560_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/1D912E31-415B-46B3-8114-08BCBA52A824_1_102_a.jpeg?resize=750%2C818&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/493C6089-FDAB-48C4-B626-BFB190B907DE_1_105_c.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/F55E924B-5F13-4BB0-B0DE-F2D6901E8C19_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/83FF5F9D-8C1C-45CE-B3DC-BFF8E1750670_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/2C2CC80A-E727-4D9C-BC11-C870F7874CC2_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/6FCA9E08-1EC8-4620-90F5-2E65DB9689FC_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/2DDF8A9A-777A-4B22-B2F5-8D8836E73DCC_1_105_c.jpeg?resize=750%2C1000&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/51F2E5C1-9BCF-443E-9B56-5F7FB72CEC3C_1_105_c.jpeg?resize=750%2C478&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/2BC45B9D-7659-438A-85E4-0DF07A0675E9_1_105_c.jpeg?resize=750%2C562&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/E104463D-72D3-48EE-BC20-2CDBCAAB95B0_1_102_o.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/FD968450-AEB8-4103-9F6D-A478FDF944CF_1_105_c.jpeg?resize=750%2C783&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/21041E07-BCBA-4682-8CE6-146AA2F88615_1_201_a.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/F8420252-7A8E-4C70-A26D-C72A11D9E047_1_201_a.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
![](https://i0.wp.com/www.lissie.dk/wp-content/uploads/2023/09/DEE95BD2-314F-4112-ADFA-66F03763EB99_1_201_a.jpeg?resize=750%2C563&ssl=1)
2 Kommentarer
Lotte Glensnov · september 27, 2023 kl. 12:05 am
Kære Lissie,
Et super stærkt indlæg du har lavet om, når kræften rammer alt imens livet leves og beskeden er svær at sluge, der kommer MANGE tanker🥰 jeg sender dig de bedste vibes og et kæmpe kram – du er så sej❤️
Mange kærlige hilsner
Lotte
#fuckcancer
lissie · september 27, 2023 kl. 11:03 am
Kære Lotte – TAK for din søde kommentar – de bedste vibes og krammer – det varmer. ❤️
kærligst lissie
Der er lukket for kommentarer.