tv-ugen & hverdagen – med uhelbredelig kræft

Sidder i kirken – mærker højtiden – den glade stemning – forældres stolthed – som ikke lader sig skjule – over netop deres lille purk, en purk som ‘pludselig’ går fra barn til ung – alt dette rører mig – meget. Og jeg mærker at jeg virkelig må tage mig Læs mere…

Telefonen ringer – displayet viser ukendt nummer. “Hmmm – skal jeg tage den?” … når jeg lige at tænke – for jeg har det sådan at hvis det er et ukendt nummer, så må de ringe igen – hvis de vil mig noget. Ofte er det jo nemlig bare en Læs mere…

… en uge hvor kræften ikke har fyldt noget i mit hoved – overhovedet. Den ligger der bare og forhåbentligt græmmes den hver gang den bliver bombarderet med kemoens giftstoffer og – ja – græmmes så meget at den skrumper for hver kemobehandling, hvilket jeg forhåbentligt får bekræftet efter endnu Læs mere…

Intet nyt under solen … denne helt almindelige uge – en uge, hvor kræften stort set er glemt – liiige indtil det bliver fredag og det er afsted til ny kemo omgang – nr. 15. Denne gang synes jeg dog det er hårdt – ikke nok med at jeg ligner Læs mere…

Rejse til udlandet – ja – det er ikke noget man bare lige kan/gør når man er diagnosticeret med en kronisk sygdom som uhelbredelig kræft, ihverfald ikke, hvis man vil være sikker på at ens rejseforsikring dækker – hvis noget uventet skulle opstå. Det betyder at man skal have sine Læs mere…

Langfredag i påskeugen er for mange en laaang dag – men for mig var det mandag og tirsdag før påske. Lægen skulle nemlig vende tilbage med svar på MR scanningen. Lægen ringer “Hvordan har du det?” er det første han spørger mig om – selvom jeg efterhånden ved at det Læs mere…